Til turnering i udlandet

Spillere i Badminton Danmarks grupper
Spillere i Badminton Danmarks Elitegruppe, Hold VM gruppe og Udviklingsgruppe (se her) fastlægger i samarbejde med deres Badminton Danmark træner en turneringsplan for en periode på mindst 6 måneder.

Badminton Danmark tilmelder selv disse spillere til internationale turneringer på baggrund af deres aftalte turneringsplan. 
Badminton Danmarks gruppespillere skal kun benytte BadmintonPeople til tilmelding til danske turneringer.

Spillere uden for Badminton Danmarks grupper
Spillere uden for Badminton Danmarks elitegrupper skal tilmelde sig til udenlandske turneringer gennem Badminton Danmark. Tilmelding til disse turneringer foretages i lighed med danske turneringer på Badmintonpeople.dk.
Tilmeldingsfristen til udenlandske turneringer er 4 eller 5 uger før turneringens start. Badminton Danmark skal have din tilmelding to dage tidligere. Vi kan ikke forhandle om tilmeldinger efter fristens udløb.

Udgifter i forbindelse med tilmeldinger skal betales af dig. Det gælder også evt. tilmeldingsgebyrer og frameldingsgebyrer, som du er ansvarlig for, selv om du bliver forhindret i at deltage.

Oversigt over internationale turneringer (invitationer og tilmeldingsfrister) finder du på BWF’s hjemmeside, klik her og Badminton Europe's hjemmeside, klik her

Udenlandske spillere med ophold i Danmark

Udenlandske spillere, som opholder sig i Danmark, skal tilmelde sig til internationale turneringer gennem deres eget forbund. Badminton Danmark kan kun tilmelde udenlandske spillere, der er under dansk myndighed (jurisdiction, står som DEN på verdensranglisten).
Du kan se på BWF's hjemmeside hvornår og hvordan, du kan skifte myndighed, klik her.

Administration i forbindelse med internationale turneringer
Eliteafdelingens opgaver i forhold til turneringer, hvor der ikke sendes en officiel Badminton Danmark trup, er begrænset til tilmelding.

Hvis Badminton Danmark sender en officiel trup, kan du vælge at tilmelde dig Badminton Danmarks pakke (rejse og ophold). Dette gør du ved at sende en mail til thbe@badminton.dk efter din tilmelding er foretaget på BadmintonPeople.dk. Du skal huske at oplyse din adresse.

Hvis du vælger selv at booke din flybillet, skal du også selv sørge for at booke hotel. Badminton Danmark booker kun hotel til de spillere, der rejser med på Badminton Danmarks pakke. Badminton Danmarks sekretariat kan dog informere arrangørerne af turneringen om din ankomsttid - såfremt vi har modtaget den senest 8 dage før turneringens start. 

Du skal være opmærksom på, at Badminton Danmark i forbindelse med fakturering af udgifter, som Badminton Danmark har lagt ud for dig, tillægges et administrationsgebyr på kr. 40,00.

Fakturaer skal betales inden 15 dage, med mindre du laver en aftale om en anden afvikling af betalingen med Badminton Danmark Regnskab.

Hvis du skal deltage i internationale turneringer for første gang
skal du også have oprettet et spiller ID hos BWF (Det internationale forbund) ellers kan Badminton Danmark ikke tilmelde dig på Tournament Software.
Dette fås ved at kontakte elitesekretær Thea Bertelsen: thbe@badminton.dk eller på tlf. 4326 2145.

Tilmelding på BadmintonPeople.dk
For at kunne tilmelde sig internationale turneringer kræver det, at du har en profil på BadmintonPeople.dk hvortil du får knyttet et BP spillerid.

Tilknytning af spillerid: Når du er logget ind på BadmintonPeople.dk skal du tilknytte dit BP spillerid ved at vælge ”min spillerprofil” i menuen i venstre side. Her klikkes på ”vælg spiller” – og nu kommer en boks, hvor du kan søge på navn og klub.

Når du vælger et BP id i listen skal du bekræfte at det valgte id er dig i den fremkomne boks. Bekræft med ”ok”. Nu vil du have tilknyttet dit id og en rangliste oversigt bliver vist med dine placeringer.

Spillerlicens: Du skal indløse din spillerlicens, inden du kan tilmelde dig.
Dette gøres under menupunktet ”spillere”, ”køb spillerlicens”, hvor du blot tilføjer denne til indkøbskurven, og herefter kan du gå til turneringstilmelding, hvor licensen så vil fremgå af din indkøbskurv (så slipper du for 2 transaktioner, når du indløser licens).

Der skal kun afregnes licens én gang pr. sæson. Din tilmelding er kun gyldig, når denne er betalt!

Tilmeld turnering: Når din profil og dit spillerid er blevet knyttet kan du tilmelde dig turneringer. Dette gøres på følgende måde.

Vælg ”turnering” i menuen til venstre, herefter ”tilmeld turnering” og ”vælg turnering”.

Afgræns herefter årgang og række til ”SEN” og ”E” og start søgning.

I listen vil der fremkomme en oversigt over alle oprettede turneringer i kategorien og information om tilmeldingsfrister mv. fremgår kun såfremt man klikker ind på en specifik turnering. Hvis du ikke kan finde den turnering, du ønsker at deltage i, send da en mail til thbe@badminton.dk og fortæl hvilken turnering, det drejer sig om. 

Når du har valgt den turnering i listen du ønsker at deltage i giver systemet nu mulighed for, at vælge kategori (hs, ds, hd, dd, mx) – du skal lave en ordre linie pr. kategori.

Ved tilmelding med en makker fra Danmark skal du søge denne frem i ”spiller 2” via vælg spiller. Du kan ved tilmeldingen vælge, at denne spiller selv skal betale sit indskud ved, at fjerne fluebenet ud for ”betal nu” under dennes navn. Såfremt dette flueben ikke fjernes vil hele doubleindskuddet fremgå i din ordre.

Tilmelding med udenlandsk makker: Skal du deltage i en kategori med en udenlandsk makker, skal du naturligvis først have en aftale med den udenlandske spiller. Ved din tilmelding i BadmintonPeople angiver du din makker som x-makker. Derefter sender du en mail til thbe@badminton.dk og fortæller, hvad din udenlandske makker hedder og hvilket land makkeren kommer fra. 

Betaling af dit indskud er en forudsætning for tilmelding.

Framelding til en international turnering
Hvis du ønsker at trække dig fra en turnering du er tilmeldt, skal du sende en mail til thbe@badminton.dk og oplyse hvilken katogori og turnering du vil trækkes fra. Du skal selv betale eventuelle bøder, som følger med frameldingen.

Internationale ungdomsturneringer
Badminton Danmark tilmelder Badminton Danmark hold til internationale ungdomsturneringer.
Hvis du ønsker at tilmelde spillere til disse turneringer, skal du tilmelde dem direkte til arrangørerne af turneringen. Send en mail med din tilmelding til arrangørerne med kopi til Badminton Danmark.

Forsikring (nyt - vigtigt)
Det er vigtigt at være forsikret, når du deltager i udenlandske turneringer. Det er meget dyrt at blive syg eller skadet i udlandet, hvis du skal have hjælp til indlæggelse eller hjemtransport.
Det er vigtigt, at du bruger tid på at undersøge om du har forsikring og at sørge for, at du er forsikret.
Den kollektive idrætsforsikring dækker kun i få tilfælde ved åbne udenlandske turneringer.
Se hvilke åbne turneringer i 2017, der er dækket af den kollektive idrætsforsikring her
Læs mere om den kollektive idrætsforsikring klik her 

Kontakt
Sekretær - internationale turneringer, thbe@badminton.dk  
Regnskab - krtb@badminton.dk
.
Nyt magasin på gaden


Danisa Denmark Open 2017

Få inspiration og gode råd


Sponsorer


Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20
Dk-2605 Brøndby

Bank: 2217 8390133333
CVR: 1369 3315
Hovednummer:
70 60 50 76

Nyheder

29.03.2011
29.03.2011
28.03.2011
28.03.2011

Leder du efter?

Cookies