Udtagelse

Som regel er der fri tilmelding til diverse veteran turneringer, både i Danmark og i udlandet - bare man opfylder de gældende alderskrav.

Der er dog 3 turneringer, hvor deltagerantallet kan blive så stort, at VETU er nødt til at udtage de spillere, som VETU mener vil være de stærkeste repræsentanter for Danmark.
Her har VETU lavet en rangliste, som man bruger til vurderinger og ledetråd i sådanne situationer - man skal dog huske at den kun er vejledende og ikke den altafgørende faktor.
Der kan være andre forhold, der gør at VETU laver en udtagelse. Ligesom på klubhold vil VETU også gerne stille stærkest op, og det vises ikke altid 100% på ranglisten.

De 3 turneringer, hvor VETU gør indflydelse gældende er VM, EM og Nations Cup (Six Nations) (Landshold).

Ved VM (ulige år) har hver nation 4 pladser i de respektive kategorier i hver enkelt aldersgruppe.
4 HS, 4 DS, 4 HD, 4 DD og 4 XD, i +35, +40, +45, +50, +55, +60, +65, +70 osv., der så skal fordeles på de, der ønsker at deltage.
Er der 5 tilmeldte i HS og 8 tilmeldte i HD, så vil VETU udtage, så man udfylder sin tilmeldingskvote på max. 4 deltagere/par i hver kategori.

Ved EM (lige år) har hver nation 8 pladser i de respektive kategorier i hver enkelt aldersgruppe.
8 HS, 8 DS, 8 HD, 8 DD og 8 XD, i +35, +40, +45, +50, +55, +60, +65, +70 osv., der så skal fordeles på de, der ønsker at deltage.
Er der 10 tilmeldte i HS og 12 tilmeldte i HD, så vil VETU udtage, så man udfylder sin tilmeldingskvote på max. 8 deltagere/par i hver kategori.

Nations Cup er en turnering mellem de respektive landes landshold og her skal landene stille med 1 HD, 1 DD og 2 XD i alderskategorierne +40, +45, +50, +55, +60 - kan udvides efterhånden som landene får flere spillere i de ældre årgange.
Landene, der som hovedregel deltager er Danmark, England, Holland, Sverige, Tyskland. Der arbejdes på at få Frankrig til at deltage og gerne et par lande til.
Danmark har gode traditioner i disse landskampe, som regel med en finaleplads og hvad den så kan bringe.
Som det kan læses skal man bruge mindst 2 herrer og 2 damer, i hver alderskategori, til disse kampe. Man kan dog også bruge 4 herrer og 4 damer i hver alderskategori.
Det er her VETU kommer ind og prøver at lave det stærkest mulige hold ud af de, der ønsker at deltage.
Igen, i holdsport, hvor det gælder om at være stærkest, kan det betyde at man i nogle aldersgrupper kun bruge 2 af hvert køn og i andre 4 af hvert køn samt alle varianter imellem disse to muligheder.
VETU kan også sætte en +45 spiller i +40, såfremt man finder, at det er en styrkelse af holdet.
Som det kan forstås, så er det VETU, der er den udtagende part til dette hold.


HOVEDSPONSOR:

Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20, DK-2605 Brøndby
Bank: 2217 8390133333
CVR: 1369 3315
70 60 50 76
Privatlivspolitik

Kontakt os

Skriv til os, hvis du spørgsmål til:
Turneringer og events
Badmintonpeople og holdturnering
Ranglister og point
Badminton Danmark

Følg os

// JavaScript Document