Formiddagsoplæg

Herunder kan du læse mere om de fem spændende oplæg, der kører fra kl. 10.10-12.00. Tre ud af de fem oplæg omhandler badmintonklubber der arbejder med tydelig profil.

  • Charlotte Bach Thomassen fra DGI. - Idrætten at samles om og stærke fællesskaber at samles i.

  • Maja Pilgaard fra Idrættens Analyse Institut. - Morgendagens foreningsfællesskab.

  • Carsten Werge fra Hvidovre Badminton Club. - Kvalitet er vejen frem. Sådan fik vi 100 nye børnespillere på et år – og fastholdt dem.

  • Helene Kølbek fra Fredensborg Badminton Klub og Hillerød Badminton. - Den gode relation til børn og forældre. Sådan får du forældrene på banen.

  • Steen Fladberg fra Køge Badminton Klub – Glæden ved badminton - den røde tråd i klubbens profil.


Læs mere om oplæggene herunder.




Idrætten at samles om og stærke fællesskaber at samles i

ved Charlotte Bach Thomassen, Formand for DGI.

Vi har brug for idrætten at samles om og stærke fællesskaber at samles i. Foreningerne skal også i fremtiden indtage en uerstattelig rolle i samfundet. Derfor skal foreningen stille skarpt på hvem de er og hvad de vil.




Morgendagens foreningsfællesskab

ved Maja Pilgaard, Idrættens Analyse Institut.

Få information omkring hvilke megatrends vi ser i samfundet, som påvirker idrætten, og hvordan kobler man det til det eksisterende foreningsarbejde uden at miste fodfæste? Maja vil sætte fokus på værdier og tendenser blandt nye generationer og lægge op til bud på potentialer for at tilpasse foreningsaktiviteter til morgendagens medlemmer.




Sådan får du forældrene på banen

ved Helene Kølbæk, Ungdomstræner i Fredensborg og Hillerød Badmintonklub.

Hør om, hvad det betyder, at klubben er meget tydelig omkring forventninger til børn og forældre og samtidig skaber en god relation. Helene vil bl.a. komme ind på hvordan hun skaber en stemning omkring badminton, så forældrene kommer på banen og dermed bliver et aktiv for deres eget barn og gerne hjælper til med frivillige opgaver i hele klubben.  




Klar profil, skaber stor medlemsfremgang

ved Carsten Werge, Ungdomsformand Hvidovre Badminton Club.

Hvidovre har formået at rekrutter og fastholde over 100 nye børn og ungdomsspilere det sidste år. Hør om, hvordan tydelige værdier og kvalitet i træningen, modtagelsen og kommunikationen med børn og forældre har været nøglen til succes.




Glæden ved badminton - den røde tråd i klubbens profil

ved Steen Fladberg, Formand i Køge Badmintonklub og tidligere Verdensmester i herredouble.

Bestyrelsen i Køge Badmintonklub har gennem de senere år arbejdet målrettet med at rekruttere og fastholde spillere i alle aldersgrupper. Det er et langt sejt træk, hvor bestyrelsen sammen med trænere og ledere er fælles om at udvikle et godt træningsmiljø og sociale aktiviteter for alle spillere. Glæden ved badminton er den ”røde tråd” i klubbens arbejde. Steen vil også komme ind på hvordan det er lykkedes klubben og få 4 fyldte hold med motionsfællestræning for voksne, og hvordan klubben lige nu arbejder med nye tiltag for at fastholde unge spillere i overgangen fra ungdom til senior.


HOVEDSPONSOR:

Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20, DK-2605 Brøndby
Bank: 2217 8390133333
CVR: 1369 3315
70 60 50 76
Privatlivspolitik

Kontakt os

Skriv til os, hvis du spørgsmål til:
Turneringer og events
Badmintonpeople og holdturnering
Ranglister og point
Badminton Danmark

Følg os