Badmintonphoto
UVM: Danmark er kvartfinaleklar oven på triumf i gruppefinale
Lasse Kjær Hansen - 07-11-2018 12:07:55

Den danske UVM-trup melder sig klar til kvartfinalen efter fjerde sejr i gruppespillet mod Singapore, 4-1. Dermed er målsætningen om at vinde gruppespillet og lande en plads i kvartfinalen indfriet. 

Tre vundne opgør på banen var, hvad det danske ungdomslandshold skulle bruge onsdag for at vinde gruppespillet for næsen af modstanderholdet fra Singapore. 

Glædeligvis kom de tre håbede triumfer på stribe allerede fra første færd af dagens gruppefinale, som endte med resultatet 4-1 i dansk favør. 


Dermed har det danske ungdomslandshold opnået målsætningen om en plads i kvartfinalen, og det glæder selvsagt U19-landstræner Jesper Hovgaard.

- Vi er selvfølgelig enormt glade for at have nået vores målsætning, for at vi vinder puljen, og for at vi nu er kvartfinalen, siger Jesper Hovgaard.


Fra U19-landstræneren lyder en del af forklaringen på danskernes velspil onsdag aften dansk tid, at spillerne hurtigt i løbet af hver kamp var klar på at efterleve den taktik, de havde forberedt sig på.

Desuden var spillerne gode til at gribe de små justeringer, der skulle til i løbet af kampene.

- Ingen af os havde som sådan forventet, at vi skulle opleve super god badminton i dag, men rent niveaumæssigt gjorde spillerne det faktisk ret meget bedre end i går (mod USA, red.), siger Jesper Hovgaard. 


Torsdagens kvartfinale står mod Indonesien, som endnu ikke har tabt et eneste individuelt opgør i holdturneringen. 

Indonesien er andenseedet, og ifølge landstræner Jesper Hovgaard er der ingen tvivl om, at det er modstanderholdet, der er klar favorit i morgen til at spille sig i semifinalen. 

- Vi ser kvartfinalekampen i morgen som en bonus. Dermed ikke sagt, at vi skal skrue ned for vores forarbejde frem mod kampen. Vi skal håndtere forarbejdet, forholdene og taktikken, som vi har gjort hidtil. Til gengæld kan vi forhåbentlig gå ind og spille frit i morgen, siger Jesper Hovgaard og påpeger.

⁃ Men det handler samtidig om at tro på, at vi kan, for vi bliver nok nødt til at spille over niveau for slå dem.

Kvartfinalen mod Indonesien begynder klokken 14.30 dansk tid. Du kan følge alle resultater fra kampen og de øvrige resultater fra mesterskaberne her. 



 

LÆS OGSÅ

Danisa Denmark Open 2019 presented by Victor
Billetsalget starter 6. marts 2019.
Nu kan du læse RSL/FZ FORZA DM Ungdom 2019 Badminton Magazine
Selv om der går lidt endnu, inden mesterskaberne skydes i gang, kan vi allerede nu præsentere vores RSL/FZ FORZA DM Ungdom 2019 Badminton Ma...
Ét gyldent sæt kan blive altafgørende i aftenens Ligakvalifikation
Der venter et topbrag i næstsidste runde af Ligakvalifikationen, som spilles i aften. Her møder de to mastodonthold, Højbjerg og Værløse, hi...
Matchfixing og betting-adfærd: Bliv klogere på Badminton Danmarks politik og praksis på området
Matchfixing og uetisk betting-adfærd er hverken lovligt eller i orden. Derfor holder Badminton Danmark løbende fokus på at oplyse spillere, ...
Gylden runde i Ligakvalifikationen sikrer Højbjerg og Værløse topplaceringer
Tre intense opgør med to af dem afgjort i hver sit Golden Set var, hvad en flammende fjerde runde af Ligakvalifikationen bød på torsdag afte...
Årets femte og sidste talentpriskandidat: Lennart Engler
I tæt på 30 år har Lennart Engler været badmintontræner, men han er ingenlunde stoppet med at udvikle hverken sig selv, sine spillere eller ...

HOVEDSPONSOR:

Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20, DK-2605 Brøndby
Bank: 2217 8390133333
CVR: 1369 3315
70 60 50 76
Privatlivspolitik

Kontakt os

Skriv til os, hvis du spørgsmål til:
Turneringer og events
Badmintonpeople og holdturnering
Ranglister og point
Badminton Danmark

Følg os