Badmintonphoto
UVM: Danmark lider kvartfinalenederlag til Indonesien
Jonas Kildegaard Rasmussen - 08-11-2018 18:00:37

Det danske U19-landshold led her til eftermiddag et 0-3-nederlag til andenseedede Indonesien i kvartfinalen ved UVM. - Vi møder en vanvittig god modstander, og jeg er enormt glad for spillernes præstation, siger U19-landstræner Jesper Hovgaard efter kampen.
Danmark skal nu spille om 5.-8. pladsen.

Efter at have vundet Gruppe G med maksimumpoint ventede der i dagens kvartfinale rigtig hård modstand. Det var kendt på forhånd, for som Jesper Hovgaard udtalte før opgøret mod Indonesien: - (…) det handler samtidig om at tro på, at vi kan, for vi bliver nok nødt til at spille over niveau for slå dem.


Og selvom Danmark bed fra sig i specielt den første kamp, så kunne de unge danske spillere desværre ikke spille op over deres niveau og lave overraskelsen.

- Det var en kamp, hvor vi møder en vanvittig god modstander, som vi havde forberedt os på, at det også ville være. Det jeg har sagt til spillerne er, at jeg er enormt glad for deres præstation, og at de finder løsninger mod spillere, som er niveauer over os, siger Jesper Hovgaard.

Allerede fra start lagde Daniel Lundgaard/Amalie Magelund pres på indoneserne, som sidste år vandt sølv ved UVM. Desværre var det ikke nok, da det i sidste ende blev til et nederlag på 12-21, 22-20, 17-21. 

- Daniel og Amalie spiller fuldstændig fremragende i dag. De troede på det og holdt sig til taktikken. De skulle hele tiden ligge på grænsen af deres kunnen, og de blev splittet ad i første sæt, men de formår at holde sammen på det i løbet af kampen, og det er rigtig flot, siger U19-landstræneren. 


Aalborg Tritons Magnus Johannesen gjorde også sit for at få ketcheren under Ikhsan Rumbay. Modstanden var dog for stærk til den 16-årige herresingle, som endte med at tabe 13-21, 11-21. 

- Der er nogle fysiske forudsætninger som er vidt forskellige. Det er som at se en seniorspiller fra Indonesien, men Magnus spiller rigtig flot og taktisk helt suverænt med masser af kvalitet, siger Hovgaard.

I kvartfinalens sidste kamp, kunne 17-årige Sebastian Grønbjerg og Rasmus Espersen heller ikke stille noget op mod Indonesiens bedste herredouble Carnando/Marthin, som de måtte se sig slået af med 14-21, 14-21. Men danskerne bliver også rost af landstræneren for at give alt, hvad de kunne.

I aften dansk tid skal Danmark spille den første kamp om 5.-8. pladsen. Her kan vores unge talenter møde enten Indien eller Sydkorea, som stadig spiller i udarbejdelsen af denne artikel.

Kampen er programsat til at begynde 21.30 dansk tid. 


Hvis Danmark vinder kampen venter vinderen af Malaysia-Taiwan, og hvis Danmark skulle tabe, venter taberen af samme kamp mellem Malaysia og Taiwan. Opgørene om henholdsvis 7.-8. pladsen og 5.-6. pladsen spilles lørdag klokken 14.30 dansk tid.

UVM spilles i Markham, Canada, hvor tidsforskellen er, at vi i Danmark er seks timer foran deres tid.


 

LÆS OGSÅ

Danisa Denmark Open 2019 presented by Victor
Billetsalget starter 6. marts 2019.
Nu kan du læse RSL/FZ FORZA DM Ungdom 2019 Badminton Magazine
Selv om der går lidt endnu, inden mesterskaberne skydes i gang, kan vi allerede nu præsentere vores RSL/FZ FORZA DM Ungdom 2019 Badminton Ma...
Ét gyldent sæt kan blive altafgørende i aftenens Ligakvalifikation
Der venter et topbrag i næstsidste runde af Ligakvalifikationen, som spilles i aften. Her møder de to mastodonthold, Højbjerg og Værløse, hi...
Matchfixing og betting-adfærd: Bliv klogere på Badminton Danmarks politik og praksis på området
Matchfixing og uetisk betting-adfærd er hverken lovligt eller i orden. Derfor holder Badminton Danmark løbende fokus på at oplyse spillere, ...
Gylden runde i Ligakvalifikationen sikrer Højbjerg og Værløse topplaceringer
Tre intense opgør med to af dem afgjort i hver sit Golden Set var, hvad en flammende fjerde runde af Ligakvalifikationen bød på torsdag afte...
Årets femte og sidste talentpriskandidat: Lennart Engler
I tæt på 30 år har Lennart Engler været badmintontræner, men han er ingenlunde stoppet med at udvikle hverken sig selv, sine spillere eller ...

HOVEDSPONSOR:

Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20, DK-2605 Brøndby
Bank: 2217 8390133333
CVR: 1369 3315
70 60 50 76
Privatlivspolitik

Kontakt os

Skriv til os, hvis du spørgsmål til:
Turneringer og events
Badmintonpeople og holdturnering
Ranglister og point
Badminton Danmark

Følg os