Badmintonphoto
Lyskeirritation holder Viktor Axelsen ude af FZ FORZA/RSL DM
Jonas Kildegaard Rasmussen - 07-02-2019 10:58:29

Den danske verdensstjerne Viktor Axelsen har pådraget sig en skade i sin venstre lyske, som gør, at han ikke kan stille op til dagens DM-kvartfinale mod Steffen Rasmussen. Axelsen kommer dog i Ceres Arena klokken 18.00 i aften, torsdag, og skriver autografer. 

Verdensmesteren fra 2017 oplevede i mandags et riv i sin venstre lyske, og har siden da ikke kunnet træne med høj intensitet. En ultralydsscanning af låret har vist, at Axelsen har en lettere overrivning af muskelfibre i sin venstre lyske.

- I mandags under træning mærkede jeg et riv i min venstre lyske og fik det tjekket af Team Danmarks læger. Siden har jeg desværre ikke været i stand til at træne, og jeg vil desværre heller ikke være i stand til at spille kamp. Jeg havde glædet mig til at spille DM, men nu må jeg håbe på, at jeg bliver klar til EM for hold i næste uge på hjemmebane, siger Viktor Axelsen. 


Det vides endnu ikke, hvor længe skaden kan holde ham væk fra banen. Badminton Danmarks sportschef Jens Meibom håber på hurtig bedring til 24-årige Axelsen, så han kan blive klar til EM for hold.

- Viktor havde et hårdt 2018 med skader, så vi krydser fingre for, at han ikke løber ind i et længere skadesforløb nu her. Det er ærgerligt, at han ikke kan vise sig frem foran tilskuerne i Aarhus, men nu må vi håbe, at han når at blive klar til næste uges EM for hold på Frederiksberg, hvor vi har en målsætning om at forsvare vores guldmedalje, siger Jens Meibom. 


Vi får heldigvis Viktor Axelsen at se i Ceres Arena, da han kommer og skriver autografer i aften, torsdag, klokken 18.00. 

Kvartfinaledagen ved FZ FORZA/RSL DM 2019 begynder i dag klokken 17.00 og dørene åbner klokken 16.00. Her kommer masser af stjerner fra toppen af dansk badminton. Blandt andet Anders Antonsen, Jan Ø. Jørgensen, Mia Blichfeldt, Line Kjærsfeldt, Mads Kolding, Anders Skaarup, Mathias Christiansen og Christinna Pedersen. 

Så der er rigelig grund til at spendere torsdag aften i Ceres Arena. Vi håber på at se dig. 


Husk at du kan holde dig opdateret løbende på alle Badminton Danmarks sociale medier, hvor vi tager dig igennem FZ FORZA/RSL DM 2019 fra morgenstund til aften med nyheder, billeder, videoer og meget mere.

Facebook: /badmintondk 
Instagram: @Badmintondenmark 
Twitter: @baddk 
Youtube: Badmintondk 
LinkedIn: Badminton Danmark 
#
dm2019 #baddk #vielskerbadminton


 

LÆS OGSÅ

Danisa Denmark Open 2019 presented by Victor
Billetsalget starter 6. marts 2019.
8 Nations 2019: Danmark stærkt repræsenteret i semifinaler og finaler
Efter stor dansk guld-succes i holdturneringen ved 8 Nations bød lørdagen på nye udfordringer. De danske U15-talenter forsøgte nemlig at gør...
Fire semifinalesejre ved Spain Masters giver to rent danske finaler
Fem kampe med dansk deltagelse var på semifinaleprogrammet i dag ved Spain Masters. Med fire sejre ud af fem mulige må dagen siges at være ”...
Dansk U15-triumf i Holland: Holdguld ved 8 Nations 2019
Med en 6-3-sejr over Frankrig sikrer det danske U15-landshold sig på fornem vis guldet ved 8 Nations 2019. – Det betød noget derinde for spi...
U15-landsholdet spiller sig overlegent i finalen ved 8 Nations 2019
Det danske U15-landshold vinder sine to første opgør stort ved den internationale holdturnering 8 Nations i hollandske Haarlem. Selvom det u...
Mindeord: Tage Mølgaard Hansen
Tage Mølgaard Hansen, Gentofte, er død i den høje alder af 99 år. Tage modtog DBF's ærestegn i 1981 for sin indsats som mangeårig formand...

HOVEDSPONSOR:

Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20, DK-2605 Brøndby
Bank: 2217 8390133333
CVR: 1369 3315
70 60 50 76
Privatlivspolitik

Kontakt os

Skriv til os, hvis du spørgsmål til:
Turneringer og events
Badmintonpeople og holdturnering
Ranglister og point
Badminton Danmark

Følg os