Badmintonphoto
Viktor Axelsen taber hård All England-finale
Jonas Kildegaard Rasmussen - 10-03-2019 20:53:28

Viktor Axelsen stod i aftes i sin første All England-finale nogensinde, men desværre tabte danskeren, da Kento Momota løb med sejren i tre sæt. Det var en hårdt spillet kamp, som Axelsen desværre tabte 11-21, 21-15, 15-21. – Det var nok den bedste spiller der vandt i dag, sagde Viktor Axelsen efter kampen. Hør interviewet her i artiklen.


Med fyrværkeri og ild indtog Viktor Axelsen og Kento Momota Arena Birmingham. Til stor jubel på tilskuerpladserne. 

Der var ingen tvivl om, at der ventede Axelsen en stor opgave mod den førsteseedede Momota, som danskeren ikke havde slået i fem år. Og desværre er det et fortsættende scenarie.

For Viktor Axelsen kunne ikke bryde gennem Momota, som spillede med den velkendte store sikkerhed og kontrol i sit spil gennem store dele af kampen. Specielt i første var han svær at skyde igennem


I andet sæt fulgtes de to verdensstjerner til gengæld ad, og fra opholdet fik Axelsen for alvor gang i angrebet, og så kunne selv ikke Momotas defensiv forhindre danskerens smash på 420 km/t i at gå i gulvet. 

25-årige Axelsen sled sig også til et vigtigt point til stillingen 19-13, før han fik brugt en challenge til sin fordel, som bragte ham foran 20-13, før han lukkede det til sidst 21-15.

I tredje sæt fik han en fantastisk start med lutter vindere til føring 4-0, men ved 7-7 var Momota tilbage og fra 10-9 tog han føringen, og slog sejren fast med syv point i træk før sættet var hjemme 21-15. 

Dermed kunne verdensetteren og den forsvarende verdensmester stille sig øverst på podiet med pokalen i hånden for første gang i karrieren. Det var første All England-finale for både Axelsen og Momota i dag.


Viktor Axelsen havde været på banen i 215 minutter under All England før dagens finale, mens Momota havde brugt 194 minutter. Det vil sige, at danskeren havde brugt 21 minutter mere i hallen inden finaleopgøret end japaneren.

Sidste uge vandt Kento Momota German Open som opvarmning til turneringen i Birmingham.

Det er 20 år siden, at en dansk herresingle, eller en europæisk herresingle for den sags skyld, har vundet All England. Dengang var det Peter Gade. 

Tillykke til Viktor Axelsen med andenpladsen ved Super 1000-turneringen All England.



 

LÆS OGSÅ

Danisa Denmark Open 2019 presented by Victor
Billetsalget starter 6. marts 2019.
Optakt: Vigtigt førsteopgør venter Danmark mandag
Mandag klokken 12.00 står Danmark over for England i danskernes første Sudirman Cup-opgør, som bliver afgørende for holdets videre chancer, ...
Søby: Landsholdet er noget jeg altid har drømt om
At spille for det danske landshold er noget ganske særligt. Derfor betyder det også meget at få lov til at spille i de rød-hvide farver. Det...
Line Kjærsfeldts bedste Sudirman Cup-minde: - Alt var imod os, men det var en fed oplevelse.
En kvartfinale, en ultratæt damedouble og en stemning på kogepunktet. Det er ingredienserne til et af de bedste Sudirman Cup-minder i den da...
Jonassen: Første træning gik perfekt i fedt setup
Den danske cheflandstræner Kenneth Jonassen og resten af det danske landshold havde første træning i henholdsvis træningshallen og Main Hall...
Et år til Thomas & Uber Cup i Danmark skydes i gang
Denne torsdag er der akkurat ét år til, at Thomas & Uber Cup fløjtes i gang - for første gang nogensinde på dansk grund. Allerede i dag har ...

HOVEDSPONSOR:

Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20, DK-2605 Brøndby
Bank: 2217 8390133333
CVR: 1369 3315
70 60 50 76
Privatlivspolitik

Kontakt os

Skriv til os, hvis du spørgsmål til:
Turneringer og events
Badmintonpeople og holdturnering
Ranglister og point
Badminton Danmark

Følg os