For spillere

FAIRPLAY TIL DIG, DER SPILLER BADMINTON
 
Badminton er en helt unik sportsgren! I badminton spilles kampene oftest uden en dommer, og derfor skal du som spiller selv dømme på linjerne og tælle point. I kampe uden dommer skal FAIRPLAY hjælpe dig, din makker og dine modstandere til, at kampene afvikles efter reglerne på bedste vis. Badminton giver trods alt den bedste oplevelse, når vi alle sammen spiller FAIRPLAY.
 
Nedenfor finder du nogle hurtige og gode råd, der kan hjælpe os alle sammen til en god og FAIR kamp (tryk på overskrifterne for at åbne boksene):
 

  • Vær ærlig og retfærdig
  • Du skal selv dømme bolden inde eller ude på din egen banehalvdel, og din modstander skal gøre det tilsvarende på sin banehalvdel
  • Du må først dømme bolden inde eller ude, når bolden har ramt gulvet
  • Rør bolden linjen – bare den mindste smule – skal du dømme bolden inde
  • Kan du ikke se eller er i tvivl, om bolden er inde eller ude, skal du dømme bolden inde. Det er kun en dommer, der kan dømme ”let”, dvs. at duellen skal spilles om
  • Sig pointstillingen højt mellem hver duel, så kan I undgå at tælle forkert
  • Det er kun en dommer, der kan dømme ”fejl” (at ramme nettet med ketsjeren, at lave overhåndsserv el.lign.) under en duel. Du skal spille duellen færdig, og duellen afgøres altid ved, at bolden dømmes inde eller ude eller ikke kommer over nettet
  • Har du brug for hjælp under en kamp, skal du henvende dig til turneringsledelsen

  • Du må gerne vise din glæde, når det går godt for dig – bare det sker på en respektfuld måde
  • Du må gerne juble, når du har vundet en kamp – bare det sker med respekt for modstanderen
  • Du er respektfuld, når du taler pænt, dvs. at du undgår nedladende udtryk og bandeord
  • Du er respektfuld, når du bruger en god tone, dvs. at du undgår at råbe ad dig selv eller andre, og især ikke komme med udråb pga. en dom fra modstanderen. Man dømmer egen banehalvdel
  • Du er respektfuld, når du bruger dit kropssprog på en venlig måde, dvs. at du undgår fagter og tegn, der er rettet mod andre
  • Du er respektfuld, når du udviser god stil, dvs. at du fx undgår at kaste med ketsjeren, slå ketsjeren i gulvet/nettet eller ødelægge bolden med vilje
  • Du er respektfuld, når du kun anvender ’kom så’-udtrykket, for at opmuntre dig selv
  • Alle kan komme til at opføre sig forkert i kampens hede, og det bedste, du kan gøre i den situation, er at sige undskyld til modstanderen

  • Uanset om kampen er vundet eller tabt, skal du sige ”tak for kampen”
  • Du skal blive på banen indtil, at der er sagt ”tak for kampen” til alle
  • Du siger ”tak for kampen”, giver et håndtryk, mens du ser på din modstander

 
FAIRPLAY handler i bund og grund om at følge reglerne, uanset hvad der er til din fordel – og det er det, du skal gøre.
 
”Det er trist at blive kendt som en, der er unfair. Det er derimod sejt at være fair.”
 
Vil du læse mere om FAIRPLAY, kan du gøre det i dokumentet her: Hvad er FAIRPLAY?
 
Se spillereglerne for badminton her
 
Gå til “For klubber” her
 
Gå til “For forældre” her
 
Det er badminton på den FEDE måde!