Badmintonphoto

Ærgerlig byge af danske nederlag: Gemke overlever uvejret som den eneste

oktober 15, 2019 22:43 Skrevet af

Der er altid en dag i morgen. Det må være trøsten i den danske lejr efter førstedagen ved DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR. Facit blev én sejr ud af syv mulige.

 

Hjemmebanefordelen udmøntede sig ikke i sejre for danskerne ved DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR, og forud for onsdag har Danmark kun en enkelt spiller videre til anden runde.

Find resultater fra førstedagen HER

Her er der tale om Rasmus Gemke. Den 22-årige dansker havde ellers et halvt ben ude af turneringen. Århusianeren var bagud med 13-16 i tredje sæt, men han formåede alligevel at vende skuden og sikre dagens første danske sejr over Lee Cheuk Yiu med cifrene 16,21, 21-14, 21-18. Sejren betød selvsagt meget for Rasmus Gemke.

– Det betyder mega meget. Det er super fedt at spille på hjemmebane foran venner og familie og generelt bare at spille foran danskere, der elsker at se badminton, sagde Gemke umiddelbart efter kampen.

Der er masser af verdensklasse badminton i vente! Billetter kan købes HER

Samme lykkerus var der imidlertid ikke andre danskere, der oplevede. Syv danske kampe og blot én sejr var det triste danske udbytte på førstedagen.

De fornødne marginaler var ikke på danskernes side, på trods af mulighederne var der. Dette kunne Jan Ø Jørgensen skrive under på efter et tresætsnederlag til den onde ånd Jonatan Christie.

– Der er masser muligheder derinde i dag, og jeg synes, at jeg spiller en rigtig god kamp. Jeg føler egentligt, at jeg er ganske tæt på derinde, så jeg er ret ærgerlig, sagde en tydeligt skuffet Jan Ø Jørgensen, der i år har måttet se sig slået af indoneseren hele tre gange ud af tre mulige. Danskeren var endda foran 7-5 i tredje sæt, men derefter rykkede Christe fra Vendsyssel-spilleren, og det endte derfor med et dansk nederlag på 22-20, 12-21, 11-21.

Behind the scenes: Kom med på vores rundtur – hvor du kan se alt omkring eventet

Her stoppede det dog som bekendt ikke. Mads Conrad Petersen/Mathias Boe led samme skæbne som Jan ø Jørgensen, og parret blev dermed allerede ekspederet ud af første runde i deres første turnering som par på dansk grund.

Mere overraskende var det, at Kim Astrup/Anders Skaarup måtte forlade DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR. Herredoublen var alt andet end tilfreds med deres egen indsats.

– Det er en rigtig skidt kamp for os. Havde de spillet deres bedste, og vi havde tabt, så havde det været fint, men det er os, der ikke spiller godt nok, og det er rigtig frustrerende, siger Skaarup, inden Kim Astrup følger op.

– Jeg spiller ad helvede til. Det er meget simpelt. Jeg falder fuldstændig fra hinanden allerede fra første bold, så det var virkelig frustrerende derinde i dag, siger Kim Astrup.

Hans-Kristian Vittinghus, Line Kjærsfeldt samt turneringsdebutanterne Amalie Schulz/Christine Busch måtte også gå fra banen som tabere trods hæderlige præstationer.

Blandt de øvrige internationale og stjernespækkede opgør var der desuden flere bemærkelsesværdige overraskelser og gysere. Få indblik i nogle af dem lige her i vores engelske nedtakt på denmarkopen.dk.

Husk også, at intet færre end fire sideevents udspiller sig i uge 42 sig foruden hovedturneringen. Klik her for at følge resultaterne fra VICTOR DENMARK PARA-BADMINTON presented by DANISA, og klik her for at læse nærmere om VICTOR DENMARK JUNIOR presented by DANISA og VICTOR DENMARK SENIOR presented by DANISA.

 



Tags:
Kategori: , , ,