Badmintonphoto - Fjerbold - Shuttlecock
Badmintonphoto

Overblik: Sådan forholder Badminton Danmark sig til coronavirussens udvikling i forhold til sporten i Danmark

september 24, 2020 15:00 Skrevet af

Senest opdateret 25.09.2020

Badminton Danmark bakker op om de danske myndigheders anbefalinger og opfordringer angående coronavirus. På baggrund af myndighedernes udmeldinger giver vi i Badminton Danmark her et overblik til dig som badmintonspiller, -klub eller turneringsafvikler i forbindelse med Badminton Danmarks events, mesterskaber og turneringer samt træningsmuligheder i klubber og foreninger.

 

Vigtigt omkring event- og turneringsafvikling: Vær ekstrem nidkær i forhold til de retningslinjer, som gælder ift. antal tilskuere til større idrætsbegivenheder. Følg retningslinjerne 100 procent – også selvom de er besværlige, ressourcekrævende og nogle gange svære at forstå.

Man har ikke kun et ansvar for egen idræt, men for hele idrætsfamilien, og hvis man træder ved siden af bare en enkelt gang, så kan det hele risikere blive lukket ned.

 

Anbefalinger til indendørs badmintontræning

Indendørs idrætsfaciliteter åbnede op igen den 8. juni. På baggrund af Kulturministeriets retningslinjer til genåbningen af indendørs idrætsfaciliteter har Badminton Danmark udarbejdet disse anbefalinger og retningslinjer til den gradvise genåbning af badmintonsporten i Danmark.

 

Kontakt

Badminton Danmark står fortsat til rådighed på hovednummeret, men i visse perioder må der forventes ventetid. Derfor anbefales det at skrive til os på følgende e–mails:

bp@badminton.dk

  • alle henvendelser om rangliste, holdturnering og lignende.

event@badminton.dk

  • alle henvendelser om individuelle turneringer, samt Badminton Danmarks egne mesterskaber.

info@badminton.dk

  • alle henvendelse af mere generel karakter.

 

Vi opdaterer løbende vores hjemmeside, FAQ og denne artikel med alle relevante informationer og opfordrer derfor alle til at holde sig orienteret her. I forhold til selve coronavirussen (Covid-19) generelt bedes du altid holde dig opdateret på www.coronasmitte.dk.

 



Tags: , , , , ,
Kategori: , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,