Tore Vilhelmsen - Hovedbestyrelse - Formand -
Badminton Danmark

Nyt fra hovedbestyrelsen: Valg til tre poster i hovedbestyrelsen

April 7, 2021 10:32 Skrevet af

Badminton Danmarks formand, Tore Vilhelmsen, benytter denne gang klummen ‘Nyt fra hovedbestyrelsen’ til at orientere om det forestående valg ved forbundets repræsentantskabsmøde lørdag den 29. maj . På mødet er der valg til tre poster i hovedbestyrelsen; holdturneringsansvarlig, økonomiansvarlig og bredde- og udviklingsansvarlig.

 

Martin Andersen, som pt. er valgt som bredde- og udviklingsansvarlig har meddelt, at han stopper. Der skal således findes en ny til denne post. Karsten Westergaard (holdturneringsansvarlig) og Kristian Boye (økonomiansvarlig) har begge meddelt, at de genopstiller.

Når man er valgt til hovedbestyrelsen i Badminton Danmark, og dette gælder for alle medlemmer, er man blandt andet ansvarlig for fastsættelse af forbundets overordnede strategi og idrætspolitiske profil, godkender reglementer, fastlægger kompetence og ansvar for de enkelte udvalg og meget andet.

Udover de overordnede områder, så er der lavet en ansvars- og funktionsbeskrivelse for hvert enkelt medlem i hovedbestyrelsen. Her står det beskrevet, hvad man specifikt forventer, at det enkelte medlem er ansvarlig for.

Alle disse beskrivelser kan læses ved at klikke her

Ønsker du at stille op til en af de ovenfor anførte poster, skal du jf. Badminton Danmarks Love, meddele dette senest 30 dage før valget, hvilket vil sige torsdag den 29. april 2021 til formand Tore Vilhelmsen.

Er du interesseret i at høre mere om de forskellige poster, er du velkommen til at rette henvendelse til formand Tore Vilhelmsen på mail tore.vilhelmsen@hotmail.com.

På vegne af hovedbestyrelsen,

Tore Vilhelmsen, formand



Tags: ,
Kategori: ,