Oplægsholdere

 
Sportens stærke fællesskaber v. Morten Ankerdal
Morten Ankerdal kender vi fra skærmen med over 20 års erfaring som studievært på TV 2. Morten dækker de største sportsbegivenheder, men lægger ikke skjul på, at han har stærke følelser for badminton, hvor han selv som barn og voksen har fået sin idrætsmæssige opdragelse. ”I Danmark er vi skarpe til at uddanne dygtige spillere, men vi må aldrig glemme vores muligheder for at uddanne mennesker. Idrætten kan skabe nogle fællesskaber som er unikke. Vi kan integrere og skabe nogle frirum, som unge mennesker i den grad har brug for i dagens samfund”
 

Det Frivillige Engagement v. Frivillighedschef hos VisitAarhus Ulla S. Lund
Frivillig-chef Ulla Lund fra VisitAarhus fortæller i et spændende, inspirerende og visuelt oplæg om etableringen, overvejelserne og opgaverne i det unikke frivilligprogram der i dag er knyttet til Aarhus. Frivillig programmet blev skabt i forbindelse med Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, og Ulla vil komme ind på, hvad der motiverer mennesker til at blive frivillige, og hvordan man som frivilligorganisation fastholder denne vigtige motivation. Frivilligprogrammet hører i dag under VisitAarhus og varetager et hav af forskellige opgaver i Aarhus.
Ulla S. Lund arbejder som Frivillighedschef hos VisitArhus
Ulla Lund har tidligere stået i spidsen for det omfattende frivilligprogram knyttet til Smukfest i Skanderborg, med andre ord har hun arbejdet med kommunikation, rekruttering samt fastholdelse af frivillige i de seneste 20 år, og har gennem tiden været igennem alle facetter vedrørende det frivillige engagement.
 

Trænerspor:

 
Just a girl v. Tine Baun og Preben Nørgaard
Det er titlen på en af No Doubt’s sange og taler direkte ind i temaet for denne workshop. Er det anderledes at træne piger end at træne drenge? Måske ja, måske nej, men fakta er, at vi har en ulige fordeling mellem drenge og piger i ungdomsbadminton. Vi har et større frafald blandt kvindelige spillere og færre kvindelige topspillere – hvorfor så det? I denne workshop kigger vi med udgangspunkt i succeser på hvilke udfordring og krav dette stiller til miljøet og træningen. Kort sagt, hvordan kan trænerne gribe det an på banen og omkring banen? Tine Baun og Preben Nørgaard vil guide os gennem denne proces.
Tine Bauns spillerkarriere indeholder mange store højdepunkter blandt andet tre gange All England mesterskaber i damesingle. Efter sine spillerkarriere har Tine valgt at fortsætte badmintonkarriere som træner, blandet som tidligere Cheftræner i Lillerød Badminton, hvor hun har delt ud af sine erfaringer med badminton og træning både som verdensklassespiller og kvindelig spiller. 
Preben Nørgaard er Cheftræner i Solrød Strand Badmintonklub, og én af de mest toneangivende personer gennem 3 årtier i dansk badminton og talentudvikling. Det ses blandt andet på den rejse som Solrød Strand Badmintonklub og Preben har taget sammen, hvor klubben i dag er positioneret som én af Danmarks bedste klubber både i ungdom og senior. Partnerskabet har også født landsholdsspillere på verdensklasses niveau. Blandt Prebens meritter skal også nævnes ungdomslandsholdstræner, talentcentertræner og nomineret til Team Danmarks talentpris i 2014.
 

Badmintonelskere:

 
Teach the basics, preach the essentials v. Rune Ulsing og Bo Ømosegaard
Diskussioner om teknikker byder på mange, rigtig mange detaljer. Men hvad gør træneren, når vi ved, at det et fokus på basale elementer af teknikkerne, som sikrer det bedste læringsudbytte for spillerne? Hvad skal vi vælge at fokusere på når det handler om benarbejde?
I denne workshop tager vi et omfangsrigt område, og koger de mange detaljerede overvejelser ned til få enkelte og effektive pointer om benarbejde. Herefter ser vi på, hvordan vi så træner disse pointer. Bo Ømosegaard og Rune Ulsing vil guide os gennem denne proces.
Bo Ømosegaard er talentudviklingschef i Badminton Danmark og manden bag Badmintons Aldersrelaterede TræningsKoncept. Bo har livslang erfaring med kombinationen badminton, træning og undervisning samt skrevet flere bøger om emnet.
Rune Ulsing er U19 Cheftræner i Badminton Danmark og cheftræner i Hvidovre BC samt tidligere spillere på elitecentret i Brøndby. Rune har mange af sine vågne timer i hallen sammen med spillere, hvor han dagligt arbejder med at omsætte den tekniske viden til læring og nye færdigheder hos spillere.