Mission, vision og værdier

Badminton Danmark er det specialforbund under Danmarks Idrætsforbund, der organiserer og varetager interesser for badmintonsporten som konkurrenceidræt på højeste plan. Badminton Danmark er det eneste idrætsforbund i Danmark som arbejder for udvikling og bedre vilkår for alle badmintonspillere på både bredde- og eliteniveau.

 

Vi repræsenterer og opkvalificerer vores +680 medlemsklubber med cirka 94.000 spillere, vi vidensdeler med klubber og det omgivende samfund, vi uddanner trænere og opkvalificerer klubledere og frivilliges kompetencer. Desuden driver vi talent- og elitecentre rundt omkring i landet og afholder nationale- og internationale turneringer.

I over 90 år med stærke resultater, kompetencer og netværk inden for badmintonsporten har vi skabt og skaber fortsat glæde, oplevelser, udvikling og fællesskab for badmintonudøvere i hele landet, fans, vores sponsorer, folkesundheden, erhvervslivet samt for Danmark, som en stolt badmintonnation. Badmintonsporten er for alle – hele livet.

 

Mission

Badminton Danmarks mission er, at

  • Danmark markerer sig internationalt som et land, der fremelsker badmintonspillere i verdensklasse
  • Danmark har badminton som en folkeidræt
  • Danmark har badmintonoplevelser på alle niveauer til glæde for alle med interesse for idrætten

 

Vision

Badminton Danmark har en vision om, at

  • idrætten skal være kendt af alle danskere og dyrket af et så stort antal at man fortsat kan kalde badminton en dansk folkeidræt – med værdier der skal bidrage til livskvaliteten for den enkelte
  • danske spillere fortsat skal vinde medaljer i internationale mesterskaber med afsæt i værdier, der er kendetegnende for den danske kultur
  • idrætten skal udvikles i takt med samfundet og med udøvernes behov med afsæt badmintonsportens værdier

 

Værdier

Badminton Danmark har vedtaget at alt arbejde skal have udgangspunkt i og måles på følgende værdier:

  • Glæde
  • Udvikling
  • Oplevelse
  • Fællesskab

 

Klik her og læs om Badminton Danmarks historie