RSL DMU Hold

Grundet sundhedsmyndighedernes anbefaling ift. Covid-19 (Corona) er RSL DMU Hold udsat til d. 13.-14. juni 2020
 
RSL DMU Hold er for U9-, U11-, U13-, U15-, U17- og U19-hold, som har vundet den lokale fælles holdturnering.
 
DMU Hold står for ”Danmarks Mesterskaber for Ungdomshold”, og det er her, at man som hold kan få en fantastisk oplevelse i fællesskab og i sidste ende måske stå som danmarksmester for hold.
 
Brugte boldrør bruges som klapperør, der trommes i gulvet med håndfladerne, og der heppes på holdkammeraterne i de afgørende dueller.
 
Denne form for holdånd er i mange danske klubber livsnerven, der holder sammen på klubbens værdier og unge spillere. Derudover møder spillerne også et hav af andre ungdomsspillere til DMU Hold, og de vil tage hjem fra mesterskaberne med en masse sjove og sociale aktiviteter i bagagen, såvel som have mødt og fået nye venner og selvfølgelig spillet en masse badminton.
 
Mesterskaberne har udviklet sig til en kæmpe ungdomsevent, der i skrivende stund bliver afviklet i 13 haller med spillere fra ca. 172 danske klubber.
 
DMU Hold har udviklet sig over en årrække og har sin oprindelse i hver af de to hovedorganisationer Badminton Danmark og DGI Badminton. De to organisationer har i en årrække haft hver sin udgave af nogenlunde samme mesterskab, men for et par år siden besluttede de i fællesskab at slå mesterskaberne sammen og køre det hele som en stor event.
 
Tilmeld hold fra din klub til DMU Hold og prøv kræfter med resten af Danmarks ungdomshold.
 
Find alle informationer og læs mere DMU Hold i vores FAQ her.