Om paralandsholdet

Badminton Danmark har ikke et paralandshold, da der (endnu) ikke findes en holdturnering i parabadmintonregi, men landets bedste paraspillere repræsenterer stadig Danmark til de individuelle mesterskaber, som er EM, VM og PL.

 

Ved EM og VM har de danske paraspillere præsteret på højeste niveau, hvilket er bevist gennem blandt andet Julie Thranes VM-guld i 2015 og Cathrine Rosengrens VM-bronze i 2017 samt EM-guld i 2018. Parabadminton er for første gang på det paraolympiske program i Tokyo 2020.

Danmarks pararepræsentanter udtages af Badminton Danmarks konkurrenceafdeling, som står for at udtage spillerne til de individuelle mesterskaber.

 

Badminton Danmarks konkurrenceafdeling
Team Manager: Brian Bach Moesgaard
Assisterende Team Manager: Nicolaj Knudsen