RSL UDM Elite

UDM står for ”Ungdoms Danmarks Mesterskaberne”. Mesterskaberne er for spillere i den bedste række i U13, U15, U17 og U19. RSL UDM 2020 afholdes i Greve, d. 3.-5. april. Se herunder, hvordan de ærefulde ungdomsmesterskaber plejer at løbe af stablen.

 

 

For mange ungdomsspillere er UDM et af årets helt store mål, for tænk engang hvis man vinder finalen og derefter kan kalde sig for danmarksmester og få skrevet sit navn på samme pokal som nogle af dansk badmintons største navne, såsom Peter Gade, Camilla Martin, Christinna Pedersen og Viktor Axelsen.

Selv om ungdomsspillerne kan blive forført af pokalerne, er det i højere grad udviklingen hos den enkelte, der bør være i fokus. Som landsholdsspilleren Mathias Christiansen siger:

– Det er ikke vigtigt, at man står øverst på skamlen som ungdomsspiller. Det er ens udvikling, der er det vigtigste i ungdomsårene.

Til UDM kan du også opleve hyggeligt samvær, sjove og sociale aktiviteter. Lørdag aften under turneringen er der altid sociale aktiviteter og Galla med kåringer af blandt andet Årets Spiller i hver årgang.

Deltag derfor i UDM og få en masse god badminton, sjove aktiviteter og ikke mindst udvikling.

Tilmeldingen er nu åben!
Se invitationen til UDM 2020 her

Du kan finde den nødvendige information her på siden og i vores FAQ, som du finder her.

Se resultater fra 2019 her

Se resultater fra 2018 her

Se resultater fra 2017 her