Regler

AirBadminton kan nydes uden alverdens regler, men hvor man bare hygger sig. Det kan dog også organiseres og reglerne er:

3-2-1 spil

Reglerne i AirBadminton har mange ligheder med det almindelige badmintonspil. Man spiller med én bold, med badmintonketsjere, over et net, inden for en afgrænset bane og med to eller flere deltagere – og så er det bare rigtig sjovt.
Den største forskel er, at i AirBadminton spiller vi udendørs! En anden forskel er at banen har en ’Dead Zone’ på forreste del af banen – lander bolden her så er den ude.

Sådan spiller du

AirBadminton kan spilles som tre kategorier:

  • Single – 1 med 1
  • Double – 2 mod 2
  • Triple – 3 mod 3
  • En duel starter med en serv.
  • Spilleren, der server, skal stå med begge fødder placeret bag 3-meter markøren. Serven afgives ved at bolden slås i opadgående retning og være indenfor baneområdet.
  • Det er vindersiden af den foregående duel, der server i den næste duel. Ved kampens start trækkes der lod om, hvilken side der skal starte med serven.
  • Der må serves til hele modstanderens baneområde, dog skal bolden være længere en 2-meter linjen.
  • I single og double følger servemønstrer det samme som en almindelig badmintonkamp, dog under hensyn til ovenstående. I triple går serven på skift mellem sidens spillere, hver gang serven vindes tilbage.
  • I triple må den samme spiller ikke returnere bolden to gange i træk.

AirBadminton regler

Du kan også finde den mere uddybende folder omkring spillet her

Point

I en kamp spiller med man bedst af 5 sæt til 11 point i hvert sæt. Man får point hver gang, man vinder en duel. Hvis pointstillingen bliver 10-10, så vindes sættet af den side, der først får en 2-pointsføring. Hvis pointstilling bliver 12-12, så vindes sættet af den side, der scorer det 13. point.

Spillerne skal skifte banehalvdel, både når den første side når 6 point i sættet og når sættet er færdigspillet. Ophold i spillet må ikke overstige 120 sekunder mellem sættene og 60 sekunder ved sideskiftet ved 6 point.

Banen

AirBadminton kan spilles på flere forskellige overflader. Baneområdet skal være jævnt og sikkert og kan være sand, græs og hårdt (fx asfalt og beton). På grund af boldens aerodynamik skal banen placeres videst muligt, så vindretningen går på tværs af banen.

AirBadminton bane

På sand skal nethøjden være 1,45 meter på midten og 1,50 meter ved sidelinjerne til double og triple. På græs og hårdt underlag skal nethøjden være 1,50 meter på midten og 1,55 meter ved sidelinjerne til double og triple.

Ligesom en almindelig badmintonbane, så er banen til AirBadminton rektangulær og symmetrisk. Den adskiller sig blandt andet ved at have en ’Dead Zone’, 2 meter på hver side af nettet. Hvis bolden lander i dette område, så er den ude.

Banestørrelse

Spilleområdet er et rektangel, der måler 16 meter gange 6 meter til double og triple, og 16 meter gange 5 meter til single. Og det anbefales at have et frit område uden om bane på mindst 0,8 m på alle sider, samt en frihøjde over banen på mindst 7 meter.

AirBadminton bane størrelse

Husk, at nettet er en anelse lavere, når der spilles på sand.

Se hvordan man sætter en AirBadmintonbane op her.