Hvad er parabadminton?

Parabadminton er en voksende sport såvel i Danmark som på verdensplan. Sporten kan dyrkes af alle atleter med fysiske handicap.

 

Parabadminton spilles i alle tre kategorier; single, double og mixeddouble og styrker både koordinationen, motorikken, konditionen og teknikken hos den enkelte udøver. Sporten spilles efter de gældende almindelige badmintonregler med enkle justeringer.

I Danmark spiller de fleste atleter i almene badmintonklubber, men der findes også flere paraidrætsforeninger, som tilbyder badminton.

International afholdes der en række parabadmintonturneringer årligt, men der er endnu ingen national turnering på programmet. Til gengæld er der hvert år to internationale turneringer på dansk grund. Sideløbende med DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR i Odense afvikler Badminton Danmark to separate paraturneringer for henholdsvis spillere med fysiske handicap og udviklingshandicap, VICTOR DENMARK PARA og VICTOR DENMARK SPECIAL OLYMPICS.

Fra 2020 er parabadminton for første gang på det paralympiske program.

Du kan læse mere om Badminton Danmarks politiske målsætninger og strategi på området ved at klikke her

 

Klassifikation
Parabadminton for atleter med fysiske handicap kan både spilles stående og i kørestol. Spillere klassificeres efter graden af handicap, og der er to klasser for spillere, der bruger kørestol, og fire klasser for stående spillere – inkl. én klasse for spillere med dværgvækst.

Læs mere om klassifikation i parabadminton her