Om bare en uge begynder dette års DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR, og hvis du er hurtig, kan du heldigvis stadig nå at komme med. Enkelte billetter til årets største badmintonevent på dansk grund er nemlig netop blevet frigivet.
Der er bare en uge til, at DANISA DENMARK OPEN 2019 presented by VICTOR skydes i gang, og vi glæder os, som var det juleaften, til at tage imod alle tilskuere, spillere og frivillige i Odense.
Se lodtrækningerne for turneringen her
Har du endnu ikke nået eller haft mulighed for at sikre dig en billet, så er der gode nyheder.
Enkelte billetter er nemlig blevet frigivet til torsdag, fredag, lørdag og søndag, som indtil nu har været udsolgt. Så hvis du er en af de hurtige, kan du dermed stadig nå at skaffe dig adgang til Super 750-turneringen i Odense.
Billetter kan købes i begrænset omfang på Ticketmaster.dk. Klik her for at komme til billetsalget.