Når Amalie Magelund ikke spiller badminton, laver hun med stor sandsynlighed lektier. Sådan er det at gå i 3.g, når man samtidig jagter toppen af badmintonpoppen. Dog hjælper det i dagligdagen, at hun går i en eliteidrætsklasse og derfor er i samme båd som skolekammeraterne. Det er nemlig vigtigt også at have et liv uden for hallen, understreger Team Danmark-konsulent.
Stå op, træn, gå i skole, pust ud, træn igen, spis aftensmad, lav lektier, gå i seng. Gentag.
Det er næppe nogen dans på roser at få en ungdomsuddannelse og en spirende sportskarriere til at gå op i en højere enhed. Ikke desto mindre er det en dans og en dagligdag, som adskillige talentfulde, unge atleter landet over aser og maser for at mestre.
En af dem er 18-årige Amalie Magelund, som går i 3.g på Falkonergårdens Gymnasium i København. Det gør hun i al fald, når ikke hun befinder sig i en badmintonhal, hvilket er tilfældet op mod 15 timer ugentligt – foruden styrketræning og turneringsdeltagelse verden over, vel at mærke.
Det kan lyde af meget, når man tager i betragtning, at den unge Greve-spiller, som vandt sølv ved UEM sidste år, samtidig skal løse tredjegradsligninger, bakse med akkusativ og afleveringer og i øvrigt møde op til undervisning.
Selv var Amalie Magelund dog aldrig i tvivl om, at hun ingen ungdomsuddannelse ville tage uden rum til at forfølge sin badmintonkarriere og vice versa.
– Allerede da jeg gik folkeskolen, kunne jeg se, at jeg var en del ude at rejse for at spille. Det, tænkte jeg, ville blive svært at få til at hænge sammen med en gymnasial uddannelse, for det er ikke alle steder, at de tilbyder ekstra undervisningstimer. Men jeg overvejede ikke at droppe skolen fuldstændig til fordel for badminton. Det er altid rart at have noget at falde tilbage på, og så kan jeg jo se på tingene på ny efter uddannelsen, siger Amalie Magelund, som tre morgener ugentligt træner sammen med landets bedste badmintonspillere i Badminton Danmarks elitecenter.
En ung ordning
Tilsvarende overvejelser som dem, Amalie Magelund har gjort sig, har en række unge eliteatleter siddet med, inden de er gået i samme retning, som hun gjorde. På landsplan er der i al fald i omegnen af 150 badmintonspillere, som i øjeblikket er i færd med at tage en ungdomsuddannelse på en Team Danmark-ordning.
I Danmark har vi dog ikke altid haft den mulighed, som blandt andet indebærer fleksibel undervisning, godkendt morgentræning og fravær i forbindelse med turneringer. Faktisk var man helt frem til slut firserne aldeles på egen hånd, hvis man ønskede at jonglere uddannelse ved siden af sin sportskarriere.
I 1988 besluttede man dog hos landets øverste instanser at lade sig inspirere af de øvrige nordiske lande og gøre noget mere for de unge danske idrætstalenter. Det forklarer Dual Career-konsulent ved Team Danmark Christina Teller.
– I Norge og Sverige gik man dengang lidt mindre i skole, og så havde man sin sport som et fag, kan man sige. Det besluttede man i 1988 at efterligne i Danmark, hvor det dog fra starten var vigtigt, at man som atlet ikke skulle gives ”rabat” på uddannelsen. Derfor blev udgangspunktet i stedet, at man kan vælge at forlænge sin uddannelse med et år og dermed tage eksempelvis HF over tre år eller STX over fire år, siger hun.
Det giver alt andet lige et mindre pres på intensiteten af studiet og dermed mere rum til også at forfølge en sportskarriere.
Det er dog ikke enhver, der nødvendigvis er garanteret at blive optaget på en Team Danmark-ungdomsuddannelse. Det kræver først og fremmest, at man opnår en såkaldt sportslig godkendelse fra Team Danmark.
Inden man som badmintonspiller kan komme i betragtning til en sådan, er det blandt andet et krav, at man er optaget i en af Badminton Danmarks officielle ungdomselitegrupper, og at man har været udtaget til en af Badminton Danmarks ungdomselitetræningslejre inden for det seneste år.
Med andre ord skal man allerede, når man ansøger, være en rigtig dygtig badmintonspiller. Men man skal også have vist, at man har potentiale til at blive endnu bedre – hver ansøger vurderes nemlig individuelt ud fra blandt andet parametre som udviklingspotentiale.
Det er dog også muligt at få godkendt fravær i forbindelse med sin sport og få supplerende undervisning uden en sportslig godkendelse. I Team Danmarks elitekommuner kan elever nemlig komme på en eliteordning, som er et tilbud, der ligner det, man får på en ungdomsuddannelse, når man har en sportslig godkendelse.
Samme klasse vægtede tungt
I Amalie Magelunds tilfælde var lyset grønt gennem hele ansøgningsprocessen til en sportslig godkendelse. Med et flueben ud for den stod hun for tre år siden med flere kort på hånden, da hun skulle vælge uddannelsesinstitution.
For badmintonspilleren endte valget med at falde på det gymnasium i landet, der har flest Team Danmark-elever gående, Falkonergårdens Gymnasium. Det på trods af at Greve Gymnasium, som også er blandt Team Danmarks uddannelsespartnere, ligger blot et stenkast fra hendes hjem.
– Jeg valgte Falko, primært af den grund at man går i den samme klasse alle fire år. Gik jeg på Greve Gymnasium, ville jeg risikere at skulle over i en anden klasse det sidste år, hvis jeg valgte at forlænge uddannelsen eller blev nødsaget til det. Jeg kunne jo også have taget den på tre år i Greve og så blevet i den samme klasse, men så ville jeg ikke kunne have lige så meget fravær. Det, tror jeg, ville blive svært at få til at hænge sammen, i og med at jeg rejser meget, fortæller Amalie Magelund.
Netop muligheden for at forblive i samme klasse virker tillokkende på en hel del af de unge atleter, som overvejer at fortsætte jagten på en professionel sportskarriere og uddanne sig undervejs.
– Mange kan godt synes, at det er en smule irriterende at skulle skifte klasse, mens de kammerater, man har fulgtes med i tre år, bliver færdige. Derfor vil elever, der ikke er begyndt i en eliteidrætsklasse henover fire år, ofte prøve at komme igennem uddannelsen på tre år, siger Christina Teller og påpeger:
– Uanset hvad man vælger, så kan man dog kort og godt sige, at Team Danmark-ordningen og den sportslige godkendelse indebærer, at man bliver givet muligheden for at forlænge sin ungdomsuddannelse med et år, uanset hvor i landet man læser, hvis ellers skolen tillader det.
Det er der i skrivende flere end 80 af landets ungdomsuddannelsesinstitutioner, der gør. Heraf er cirka halvdelen skoler, som er Team Danmark-uddannelsespartnere. Den anden halvdel tilbyder ligeledes gode vilkår for elever med en sportslig godkendelse, men der er alligevel forskel, lyder det fra Dual Career-konsulenten.
– De skoler, som ikke er blandt vores uddannelsespartnere, kan sådan set tilbyde lige gode vilkår, når det kommer til fleksibilitet, plads til morgentræning og supplerende undervisning. Typisk er der dog færre elitesportsudøvere på de skoler og dermed et mindre elitesportsmiljø, siger Christina Teller.
Et liv uden for hallen
For Amalie Magelund har det været af stor værdi at gå i klasse med andre, der på mange måder er i samme båd som hende selv.
– Noget af det bedste ved Falko er, at alle går til en sport, som de går meget op i, så folk tager ikke i byen hele tiden. Derfor er der også stor forståelse for hinanden, når man for eksempel ikke tager ud, for vi gennemlever det samme, siger Amalie Magelund.