Bliv speaker til DANISA DENMARK OPEN 2019 presented by VICTOR

af | aug 15, 2019

Kunne du tænke dig at udvikle dine sproglige og sociale kompetencer til et af verdens største badmintonevents? Sagt på en anden måde at lære at tale mikrofonsprog? Så er det måske dig, vi står og mangler som frivillig speaker ved DANISA DENMARK OPEN 2019 presented by VICTOR.

 

Vi søger en person, der har lyst til at være med som frivillig til DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR, der afholdes den 15-20 oktober 2019 i Odense.

Du skal ikke være bange for at tale til forskellige segmenter, udtale udfordrende navne på engelsk eller for at tale i mikrofon. Derudover skal din stemme testes inden eventen, så vi er sikre på, at den lyder fantastisk i alles ører.

Vi søger en speaker, konferencier, vært for DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR ved dommerbordet.

Du kan se og lære mere om tjansen i videoen af Dave, som også er en af vores speakere, og som du vil skulle arbejde tæt sammen med i løbet af eventugen.

Så hvis du ikke er bange for at gribe en mikrofon, og du gerne vil lære at tale mikrofonsprog, så meld tilbage til Cecilie fra Badminton Danmark på ceha@badminton.dk.

Fredag den 13. september 2019 skal vi gerne være klar, så skriv til Cecilie med det samme, hvis det lyder som noget for dig.