(Opdateret 02.03.2020 grundet Ruslands afbud og tilgangen af Tyskland og Spanien)
De kvalificerede hold til Thomas & Uber Cup er fundet, men hvem skal møde hvem? Det finder vi ud af onsdag den 18. marts til den officielle Thomas & Uber Cup-lodtrækning.
Kina, Japan, Indonesien, Malaysia, Thailand og Sydkorea er blot nogle af de 19 nationer, som har kvalificeret sig til verdensmesterskaberne for herre- og damelandshold i Aarhus den 16.-24. maj.
Som værtsnation og vinder af EM for både herre- og damelandshold er Danmark kvalificeret, og de to landshold er klar til at trække i den rød-hvide nationaldragt i Ceres Arena.
Men hvem skal de møde, når de spiller åbningskamp lørdag den 16. maj? Det skal vi finde ud af ved den officielle Thomas & Uber Cup-lodtrækning, som afholdes i Aarhus Rådhus onsdag den 18. marts.
Landsholdene har hver især kvalificeret sig via de kontinentale holdmesterskaber og deres verdensranglisteplacering.
Få det fulde overblik over de kvalificerede lande til henholdsvis Thomas & Uber Cup her:
Det er første gang nogensinde, at Danmark vinder Thomas & Uber Cup-værtskabet. Thomas Cup, VM for herrelandshold, har dog tidligere været i Europa. Her skal vi 36 år tilbage for at finde den seneste europæiske vært for dette mesterskab, hvor England var værter. Men det er første gang, at Thomas & Uber Cup som samlet mesterskab spilles i Europa.