René Toft - Hovedbestyrelse - 90 års jubilæum
Badminton Danmark

Badminton Danmarks repræsentantskabsmøde 2020 og DGI Badminton Landsledelsesmøde 2020 udsættes til september

May 11, 2020 15:55 Skrevet af

På baggrund af statsministerens seneste udmelding om genåbningsfaserne to og tre er det blevet besluttet, at henholdsvis Badminton Danmarks repræsentantskabsmøde 2020 og DGI Badminton Landsledelsesmøde 2020 udsættes til september.

 

Efter statsminister Mette Frederiksen torsdag i sidste uge præsenterede den kommende genåbningsplan for fase to, stod det klart, at forbuddet mod forsamlinger på maksimalt 10 personer stadig er gældende.

Og selvom forsamlingsforbuddet kan se ud til at blive ændret fra tredje fase, som efter planen træder i kraft den 8. juni, så er det utvivlsomt, at mere end 50 personer må opholde sig sammen.

Med mere end 100 deltagere til det årlige repræsentantskabsmøde vil det derfor medføre deltagerbegrænsning, hvis mødet skulle afholdes den 13. juni som planlagt, lyder det fra formanden i Badminton Danmark, René Toft.

Ud fra det perspektiv har Bevæg dig for livet-styregruppen valgt at rykke Badminton Danmarks repræsentantskabsmøde 2020 og DGI Badminton Landsledelsesmøde 2020 fra den planlagte dato den 13. juni til september.

Den nye dato for repræsentantskabsmødet er endnu uvis, men den bliver meldt ud, så snart der forekommer en ny.

Læs her den foreløbige dagsorden for repræsentantskabsmødet 2020

Badminton Danmarks repræsentantskabsmøde er det politiske årsmøde, som afholdes en gang årligt.



Tags: , , , ,
Kategori: ,