To måneder efter Skovshoved-mandskabet for andet år i streg kunne løfte pokalen og kalde sig vindere af Badmintonligaen 20/21, begynder en ny sæson af Danmarks bedste badmintonrække. Badmintonligaens første runde byder med sikkerhed på en revanchekamp, et lokalt opgør samt en masse god badminton. Bliv endnu klogere på aftenens kampe lige her.
De forsvarende mestre fra Skovshoved lægger ud med en tur over bæltet, hvor Højbjerg/ViaBiler står klar til at give dem kamp til stregen. Selvom det på papiret kan se ud som om, at ’skovserne’ er favoritter, så kan man på ingen måde udelukke et Højbjerg-hold, der for første gang i aften kan sætte blandt andre Rikke Søby og Kim Astrup på holdkortet.
Klik her for at få en overblik overblik over sæsonens kampe
Blot tre kilometer fra rundbuehallen i Højbjerg er der også ligakamp på programmet tirsdag aften. Her får Aarhus AB besøg af Odense OBK. De to hold havde det svært i sidste sæson – og endte henholdsvis nederst og næstnederst på tabellen. Det skal derfor blive spændende at se, hvem de af de to hold, der lægger bedst ud i den nye sæson.
Længere nordpå i Jylland udspiller sig et revancheopgør, hvor sidste års grundspilsvindere fra Vendsyssel skal se, om de kan få skovlen under Værløse, der snuppede finalepladsen foran dem til Final 4-stævnet sidste sæson. I revancheopgøret kan Vendsyssel sætte den nykårede Danmarksmester Victor Svendsen, mixdoublespecialisten Mathias Christiansen og hans herredoublemakker Niclas Nøhr på holdkortet.
Følg med på livescore lige her!
I Greve er der lagt op til et lokalopgør mellem hjemmeholdet fra Greve og gæsterne fra Solrød Strand. I sidste sæson Greve slog ‘tsunamien’ fra Solrød Strand sidste år, men måtte tage sig til takke med en samlet 8. plads, mens Solrød Strand-mandskabet endte to placeringer længere oppe på 6. pladsen. Der er med andre ord lagt op til et spændende lokalopgør, hvor der er vigtige point at hente.
DM-bronzevinderne fra Team Skælskør-Slagelse møder sidste års oprykkere fra Gentofte, der til trods for titlen som oprykkere endte på en flot 7. plads i grundspillet. I sidste sæson led Gentofte en knebent nederlag på udebane i Skælskør med cifrene 4-5. Det skal derfor blive spændende at se, om hjemmebanefordelen i år kan hjælpe Gentofte til en sejr over sidste års DM-finalister fra TSS.