For anden gang i sæsonen spilles den danske Elite Grand Prix Circuit. Skovshoved har lagt banerne klar til landets bedste U17- og U19-spillere samt subelite, der skal kæmpe om point til den samlede stilling frem mod finalestævnet i Svendborg til marts 2022.
Rasmus Messerschmidt og Andreas Søndergaard/Jesper Toft kan forsvare deres sejr fra Grand Prix Circuit-turneringen i Højbjerg, når de i weekenden først skal forbi henholdsvis en kvalifikationsspiller og Olive Lau Andersen/Tobias Stegman Rønbøg.
Men de kan blive særdeles udfordret af spillere såsom Mads Christophersen og Philip Illum Klindt samt Rasmus Kjær/Emil Hybel og måske endda U17 EM-medaljevinderne Jonathan Melgaard/Mike Vestergaard.
I de øvrige kategorier skal nye vindere findes, da Amalie Schulz, Freja Ravn, Amalie Magelund og Niclas Nøhr ikke er med i Skovshoved. Det er til gengæld Claudia Paredes/Sara Lundgaard, Benedicte Sillassen, Simona Pilgaard og Mikkel Mikkelsen/Rikke Søby.
Klik her og se spilleprogrammet til Skovshoved Grand Prix Circuit
Spillet begynder i dag klokken 16.00.
Følg med på livescore lige her
Du kan også følge med via livestream fra udvalgte baner – klik her for at se med
Der er præmiepenge for 30.400 kr. fordelt som følger:
1 3.000 kr-4.000 kr.
2 1.200 kr-1.600 kr.
3 400 kr-600 kr.
I år vil der udover de fire Elite Grand Prix-turneringer også være to mesterrækketurneringer, hvor spillerne kan samle point til den i den samlede stilling.
Læs også: Weekendens Grand Prix Circuit i Højbjerg er afgjort
Efter de samlet set seks turneringer vil de otte bedst placerede i hver kategori automatisk være kvalificeret til Grand Prix-finalestævnet i Svendborg.