Jeppe Bay ramt af madforgiftning: Spiller ikke VICTOR DM

af | feb 9, 2023

Jeppe Bay har desværre fået madforgiftning, hvilket gør, at han ikke kan spille VICTOR DM.

 

VICTOR DM 2023 så i første omgang ud til at blive rigtig interessant for den andenseedede herredouble med Lasse Mølhede og Jeppe Bay.

Klik her for at sikre dig billet til VICTOR DM 2023

Men i tirsdags måtte Lasse Mølhede melde afbud med knæproblemer, og selvom Jeppe Bay fik tildelt Rasmus Prasz Espersen som makker, får vi desværre heller ikke ham at se i Esbjerg til trods for, at han i går ankom til byen.

25-årige Jeppe Bay er nemlig i nat blevet ramt af madforgiftning, som gør, at han ikke er i en konkurrencedygtig forfatning til dagens kvartfinale mod Daniel Lundgaard/Mads Vestergaard, hvorfor Bay har meldt afbud.

Læs også: Jubel på knæ og dyst mellem brødre på førstedagen ved VICTOR DM

Det betyder, at Daniel Lundgaard/Mads Vestergaard er klar til morgendagens semifinaler, hvor de møder vinderen af kvartfinalen mellem Jeppe Bruun/Mads Gadegaard og Frederik Søgaard/Rasmus Kjær.

Kvartfinalerne ved VICTOR DM 2023 går i gang klokken 17.00 i dag i Blue Water Dokken, Esbjerg, og vi glæder os til at se spillere som Line Kjærsfeldt, Mia Blichfeldt, Hans-Kristian Vittinghus, Mathias Christiansen, Sara Thygesen, Mikkel Mikkelsen, Rikke Søby og Anders Skaarup i aktion.

Læs også: Nu træder stjernerne ind – få overblikket over kvartfinalerne til VICTOR DM

Turneringens første to dage livestreames på Badminton Danmarks Youtube-kanal og på Badmintonlife.dk.

Vil du have overblik over, hvornår de forskellige spillere skal på banen, og hvordan de er seedet til VICTOR DM, kan du se det på dette link.

Desuden vil Badminton Danmark dække mesterskaberne på vores sociale medieplatforme: FacebookInstagramTwitter og selvfølgelig her på badminton.dk.

Her kan du se frem til spændende interviews og komme helt tæt på spillerne gennem stories, artikler om de forestående vindere og meget mere.

Vi glæder os til at se dig til en masse fantastisk fjer til VICTOR DM i Esbjerg.