Tre nye kredsdommere

af | dec 6, 2023

Peter Friis Nielsen, Mikkel Gantriis Nielsen og Marcus Kirkensgaard er rykket et niveau op i deres dommerkarriere med deres nye titler som kredsdommere.

Julens glæder faldt tidligt i år for Peter Friis Nielsen (kreds Midtjylland), Mikkel Gantriis Nielsen (kreds København) og Marcus Kirkensgaard (kreds Midtjylland).

I weekenden d. 02/12-03/12/2023 bestod de unge dommere nemlig deres skriftlige og praktiske dommerprøve og kan nu kalde dem selv for kredsdommere.

Læs også: Tre nyudnævnte internationale forbundsdommere

Titlen som kredsdommer er det andet niveau ud af de i alt otte niveauer i Badminton Danmarks dommeruddannelse, hvilket betyder at Nielsen, Nielsen og Kirkensgaard nu er kvalificeret til at dømme i holdturneringen og i Badmintonligaen.

Stort tillykke til de tre nye kredsdommere!