Kom med til en uforglemmelig oplevelse til All England 2024

af | jan 11, 2024

All England er ikke kun en af de mest prestigefyldte badmintonturneringer i verden, som mange spillere drømmer om at deltage i. Det er også en publikumsoplevelse, der får folk helt ud på kanten af sæderne, og som byder på kulinariske såvel som historiske oplevelser. 

 

All England finder sted fra d. 12-17 marts 2024 i den multikulturelle by Birmingham, og du har nu mulighed for at blive en del af byens vibrerende puls og de spektakulære badmintonkulisser i Utilita Arena.

Badminton Danmarks mangeårige rejsepartner ‘Rejsechefen’ tilbyder dig en fantastisk tur til Birmingham fra d. 14-18 marts, hvor der blandt andet står All-England kvartfinaler, semifinaler og finaler på programmet på nogle af Utilita Arenaens bedste sæder.

Se programmet for rejsen og priser her

Programmet byder ikke kun på spændende badmintonkampe med danske såvel som internationale verdensstjerner, du bliver også inviteret til daglige briefinger fra badmintonkyndige eksperter, spillere og trænere, som giver et unikt indblik i turneringen.

Når der ikke er gang i de grønne baner, kan du gå på opdagelse i Birminghams charmerende gader, der byder på kanaler, et rigt natteliv med barer og restauranter og en imponerende musikhistorie.

For tilskuere er transport bekvemt med Birmingham International Airport kun 25 minutter væk fra byens centrum og hallen. Togstationen har hurtige forbindelser til London og tilbyder endda en Air-Rail Link for en nem overgang fra lufthavnen.