I weekenden samles over 1200 badmintonglade børn og unge til en sand fjerboldsfest i Holbæk.
Landsmesterskaber for ungdom løber af stablen lørdag og søndag, når det badmintonglade felt af børn og unge fra alle hjørner af det ganske danske land mødes og dyster om sejren ved årets VICTOR LMU.
I 15 forskellige haller i Holbæk skal der dystes i badmintonspillets discipliner på tværs af aldersgrupperne: U10, U12, U14, U16 og U18. Her skal der over to dage findes de bedste danske ungdomsspillere efter over 3000 kampe.
136 klubber fra alle egne og kroge af Kongeriget Danmark vil søge mod Nordvestsjælland i weekenden den 27. og 28. januar for at deltage i årets mesterskab.
Klubberne overnatter sammen og gør en stor tur ud af mesterskabet for at styrke badminton-fællesskabet på tværs af klubber og landsdele.
VICTOR LMU er en adskilt turnering fra DMU men er en turnering på lige fod med DMU og UDM hvori man finder vindere i hver aldersgruppe ligeværdige i niveau, og der er til det formål lavet rækker efter ikke blot aldersgruppe men også niveau.
Hvis du vil læse mere om VICTOR LMU, formatet og rækkerne, så klik her.