Genvalg, nye ansigter og lovændringer ved Badminton Danmarks repræsentantskabsmøde

af | jun 1, 2024

Repræsentantskabsmøde - Hovedbestyrelse - Årsmøde - Badminton Danmark

Badminton Danmark

Der var genvalg til Kristian Boye, Jeanette Lund Clausen og Michael Kjeldsen til Badminton Danmarks hovedbestyrelse. Samtidig blev fem udvalgsmedlemmer genvalgt, ligesom der blev plads til tre nye. To lovændringer blev også stemt igennem. Det ene indebar opstart af et nyt medlemsregister.

 

Læs også: Så er det nu: Billetsalget til VICTOR DENMARK OPEN 2024 er i gang

Lørdag d. 1. juni blev Badminton Danmarks repræsentantskabsmøde 2024 afholdt, og i alt 12 poster var på valg, og så skulle der stemmes om tre forslag. Få overblikket på dagen her:

De blev valgt til hovedbestyrelsen, jf. §17

Økonomiansvarlig for perioden 2024-2027

Kristian Boye blev genvalgt.

Ingen andre kandidater.

– Jeg takker for tilliden. Jeg ser frem til at være med til at udvikle Badminton Danmark til fremtiden, og så synes jeg, at det har været et positivt og konstruktivt årsmøde med gode badmintonfolk, mange gode holdninger, input og idéer, sagde Kristian Boye efter repræsentantskabsmødet.

 

Eventansvarlig for perioden 2024-2026

Jeanette Lund Clausen blev genvalgt.

Ingen andre kandidater.

– Jeg er super glad for at blive genvalgt. Jeg synes, at vi har gang i en god strategi og udvikling i tingene, så jeg er glad for at kunne fortsætte arbejdet, ligesom jeg ser frem til de store events i 2025 og 2026. Det er det, jeg brænder for, så derfor er jeg glad for, at jeg kan give mine erfaringer og kompetencer videre, sagde Jeanette Lund Clausen.

 

Eliteansvarlig for perioden 2024-2026

Michael Kjeldsen blev genvalgt.

Ingen andre kandidater.

– Jeg er glad for at blive genvalgt, men jeg er jo konkurrencemenneske, så jeg havde håbet, at nogen havde stillet op imod mig. Så kunne jeg også fortælle lidt mere om, hvad jeg gerne ville. For det ligger mig på sinde at få flere badmintonspillere og i særdeleshed få flere børn under 12 år. Derudover har vi også overvejelser om nye konkurrenceformer som forhåbentlig kan give noget på pigesiden. Samtidig vil vi jo gerne fastholde vores plads i toppen af badmintonsporten globalt set, så der er rigeligt at tage fat på, sagde Michael Kjeldsen.

 

De blev valgt til faste udvalg, jf. §19

Formand for Dommerudvalget for perioden 2024-2026

Poul Bøgebjerg blev valgt.

Niels Holm Mortensen ønskede ikke genvalg.

 

Formand for Museumsudvalget for perioden 2024-2026

Ole Jacobsen blev genvalgt.

Ingen andre kandidater.

 

Næstformand for Holdturneringsudvalget for perioden 2024-2026

Leon Ringbo blev genvalg.

Ingen andre kandidater.

 

To medlemmer til Holdturneringsudvalget, samt én suppleant for perioden 2024-2026

Thomas Irwing Pedersen blev genvalgt.

Lars Michaelsen blev genvalgt.

Poul Mølgaard blev genvalgt.

 

De blev valgt til Appeludvalget, jf. §23

Udvalgsmedlem for perioden 2024-2027

Rasmus Mangor Andersen blev valgt.

Hans Henrik Fløe ønskede ikke genvalg.

 

Udvalgssuppleant for perioden 2024-2026

Flemming Holmgaard ønskede ikke genvalg.

Tidligere formand for Badminton Danmark René Toft blev valgt.

 

De blev valgt til Disciplinærudvalget, jf. §24

Udvalgssuppleant for perioden 2024-2026

Esben Bøgeholdt blev genvalgt.

Ingen andre kandidater.

Klik her for at finde dagsorden, årsberetning og årsregnskab til Badminton Danmarks repræsentantskabsmøde

 

Lovforslag

Præcisering af Badminton Danmarks overordnede idrætspolitik, jf. lovenes paragraf 15, stk. 4, nr. 1

Der blev stemt imod forslag.

 

Lovændring af Badminton Danmarks Love, paragraf 17, stk. 2

Der blev stemt for forslaget.

 

Lovændring for Badminton Danmarks Love, reglement for medlemskab af Badminton Danmark

Der blev stemt for forslaget.

 

Klik her for at se nærmere på lovene i dagsordenen under bilag

Der vil inden for 30 dage blive skrevet og publiceret protokol fra repræsentantskabsmødet.