Af Torsten Berg og Lars Jørgen Andersen
Natten til den 17. oktober sov Jørgen Mortensen stille ind efter længere tids sygdom.
Jørgen Mortensen voksede op i det store lejlighedskompleks omkring Markmandsgade, Store Mølle Vej, Ved Stranden og Ved Kløvermarken på Amager. Komplekset, hvor Amager Badminton Clubs hal på mærkværdig vis var placeret i gården.
Selv om Mortensen og alle kvarterets børn samledes og legede i gården fra den spæde barndom, skulle der gå 11 år, inden Jørgen Mortensen for første gang betrådte en af de fire baner i hallen. Med en ketcher, hvis hoved var revnet, slog han sine første slag, og interessen for sporten havde for alvor indfundet sig.
Mo, som var Jørgens kælenavn, spillede samtidig håndbold i MK 31, hvor man så en stor fremtid i ham, men da han skulle tage beslutning om, hvilken sport han ville satse på, blev det badminton – og heldigvis for det.
Allerede som 13-årig vandt Mo sit første danske mesterskab. Som pusling. Han gentog bedriften de følgende år som henholdsvis junior og yngling, og fra sit 17. år blev Jørgen, født i 1944, inviteret med og involveret i seniorernes landsholdstræning.
Han spillede sig til tops såvel nationalt som internationalt, inden teenageårene sluttede. Imponerende, idet den hjemlige elite på det tidspunkt bl.a. bestod af Erland Kops, Finn Kobberø, Knud Aage Nielsen og Henning Borch. Alle på det tidspunkt blandt verdens ti bedste singlespillere.
Mos betydning som træningspartner for de etablerede stjerner blev for alvor skåret ud i pap, da Danmark i 1964 sendte sit – på papiret – enormt stærke Thomas Cup-hold til Japan for at vinde trofæet.
Ud over de førnævnte spillere bestod holdet af Jørgen Hammergaard Hansen og Poul Erik Nielsen. Alle i truppen var enige om, at Mo skulle med som henholdsvis træningspartner og reserve, men Dansk Badminton Forbunds – det hed Badminton Danmark dengang – ledelse mente ikke, man havde økonomisk bryst til at sende en ekstra spiller med.
Landsholdet besluttede at tage sagen i egen hånd. Man tilbød sig til klubber rundt i landet til opvisningsarrangementer og spillede ”på døren”. Alle indtægter gik til en billet til Mo, og ønsket om at få Mo med gik i opfyldelse, da private sponsorer også trådte til.
Jørgen Mortensens stærkeste periode var i slutningen af 60’erne og begyndelsen af 70’erne, hvor han vandt næsten rub og stub. Mo var ikke alene en fremragende singlespiller, han begik sig også i ypperste verdensklasse i double.
Jørgen Mortensen var den måske mest stilrene – sammen med Finn Kobberø – spiller, badmintonsporten har set. Derfor blev Mortensen også brugt i instruktionsbøger, -film og meget andet.
Efter den aktive karriere på verdensplan, hvor Mo i alle årene repræsenterede Amager Badminton Club, blev Jørgen Mortensen, der var uddannet maskinarbejder, landstræner.
Igen med kæmpesucces. Den stilling varetog han nogle år, hvorefter han efter eget ønske blev landstræner for ungdommen. I det job skabte han gennem 12 år de næste generationer af danske verdensstjerner. Samtidig var Mo tilknyttet som idrætslærer på Gentofte Studenterkursus, hvor han primært varetog badmintontræningen.
Herefter blev Jørgen Mortensen ansat som inspektør i Hvidovre Badminton Club. Et job, Mo nød til fulde og det gjorde klubbens mange medlemmer også. Da Jørgen Mortensen efter mange år i hallen på Bibliotekvej stoppede, blev han afløst at et andet koryfæ, Jens Peter Nierhoff, som Mo havde været med til at føre frem i dennes store aktive karriere.
Jørgen Mortensen nød sin pensionisttilværelse. Hans sidste optræden i badmintonsammenhæng var til det såkaldte ”Grønærttræf” i april. Her samles alle tidligere storspillere årligt til en dejlig eftermiddag og aften.
Jørgen Mortensen bisættes fra Brøndby Strand Kirke torsdag den 24. oktober klokken 12.00.
Æret være Jørgen Mortensens minde.
På badmintonmuseet.dk kan du høre Jørgen Mortensen fortælle om sit liv og karriere.