Efter fire år kan Antonsen endnu engang kalde sig selv VICTOR Denmark Open-vinder

af | okt 20, 2024

Sidste dag ved Super 750-turneringen VICTOR Denmark Open 2024 er nu officielt ovre og som danskere kan vi både juble og græde. Anders Antonsen kan nemlig for anden gang kalder sig vinder af turneringen i herresingle, men vi desværre må nøjes med en andeplads i herredouble, der blev leveret af Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen.

I lørdagens semifinaler ved VICTOR DENMARK OPEN lykkedes det Kim Astrup/Anders Skaarup Rasmussen og Anders Antonsen at levere to danske sejre ud af to mulige, og de sørgede dermed også for dansk deltagelse på finaledagen i to ud af fem opgør. 

Læs også: Kim Astrup/Anders Skaarup Rasmussen og Anders Antonsen er finaleklar

Anders Antonsen [2] – Koki Watanabe: 21-15, 21-16

Så blev det endelig tid til herresinglefinalen, hvor danske Anders Antonsen mødte japanske Koki Watanabe. Danskeren havde forud for dagens kamp mødt sin finalemodstander tre gange og vundet i alle deres opgør. I dag tilføjede han en fjerde sejr til statistikken.

Dagens første danske sæt vandt Anders Antonsen med scoren 21-15. Første sæt var fyldt med flere lange dueller, og den danske spiller måtte også flere gange være hurtig på fødderne for at sikre sig pointene. Anders Antonsen, kom flot fra start og efter opholdet, tog han en stabil føring resten af sættet igennem.

Andet sæt blev lagt godt fra start af Antonsen, men Koki Watanabe ydede også sit bedste og på trods af en ret stor danske føring i starten af andet sæt, halte Watanabe ind og ved opholdet lød pointene: 11-10. Men på trods af, at de to herresingler deles lidt om pointene i starten af andehalvdel af andet sæt, sikrer Anders Antonsen sig sejren med pointene: 21-16.

– Jeg oplever en kamp, hvor han er i hælene på mig hele tiden. Jeg har ikke en komfortabel følelse. Jeg har en følelse af at, falder jeg den mindste smule ud, så er han der. Ja, en hård gut og det ved jeg om ham. Kæmpe respekt til ham og måden japanerne generelt set arbejder på, sagde Antonsen om dagens kamp og hans modstander Koki Watanabe

Med dagens sejr kan Anders Antonsen dermed skrive “Denmark Open vinder i herresingle” på CV’et for anden gang.

– Det er et meget svært moment at beskrive. Alt! Bare den der helt enorme forløsning, jeg lige rammer i momentet. Man kan næste ikke forstå det. Man følger den sidste bold i gulvet. Ja, det er helt ubeskriveligt.

Kim Astrup/Anders Skaarup Rasmussen [2] – Liang Wei Keng/Wang Chang [1]: 18-21, 17-21

Direkte efter Anders Antonsen havde fået overrakt sine præmier, gik den danske herredouble Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen på banen for at møde Liang Wei Keng og Wang Chang, der ligger nummer et på verdensranglisten. Før dagens kamp havde den danske herredouble mødt dem fire gange, hvor det kun er lykkedes en enkelt gang at tage sejren.

Kim Astrup og Anders Skaarup kom godt fra start i det første sæt mod kinesiske Wei Keng Liang og Chang Wang, hvor de ved opholdet førte: 11-9. Dette var efter flere svære og lange dueller, hvor Kim og Anders på et tidspunkt afværger imponerende mange smashbolde fra de førsteseedede kinesere. Desværre bider kineserne godt fra sig, og sættet ender 21-18 til Liang Wei Keng og Wang Chang.

Også andet sæt var fyldt med vilde smashbolde og imponerende dueller. Der blev byttet point på kryds og tværs, og ved opholdet er den danske herredouble blot bagud med 2 point. Hen af mod midten af andenhalvdel løber kineserne dog fra Kim og Anders, og de må desværre se sig slået i to sæt, der endte: 18-21, 17-21.

– Svær kamp mod to velspillende kinesere, og specielt når det snævrer til i første sæt. De skruer lige lidt op på speederen, og der var vi desværre ikke helt kølige nok til at træffe de rigtige beslutninger i dag, og det gjorde forskellen. I hvertfald i første sæt, fortæller Kim Astrup, da han bliver spurgt ind til dagens kamp.

På trods af, at det dog ikke blev en sejr til den danske herredouble, er de dog ikke helt slået ud. Særligt ligger Anders Skaarup Rasmussen vægt på, at de inden for to uger har været i to finaler, hvilket ikke er noget der skal tages let på.

– Det har været en rigtig god uge. Vi har været i to finaler på to uger, og vi ville selvfølgelig gerne have haft en af titler og især den her, men jeg syntes også, der er noget rigtigt fedt i at præstere under tunge forhold i Finland og så nogle andre her, fortæller Skaarup og fortsætter: Så det kan godt være, vi ikke vandt titlen, men jeg synes, vi har været et af de bedste par, hvis ikke det bedste par, set over to uger, men vi ville gerne have haft en titel.

Her kan du få overblik over dagens andre finaler:

  • Mixeddouble: Feng Yan Zhe/Huang Dong Ping [1] – Jiang Zhen Bang/Wei Ya Xin [2]: 15-21, 21-18, 21-17
  • Damesingle: An Se Young [1] – Wang Zhi Yi [2]: 10-21, 12-21
  • Damedouble: Liu Sheng Shu/Tan Ning [1] – Rin Iwanaga/Kie Nakanishi [4]: 18-21, 14-21

Fakta

Siden 1936 har turneringen i Danmark været en del af den internationale badmintonscene, hvilket gør det til verdens næstældste badmintonturnering.

Turneringen har været afholdt i 11 forskellige danske byer. Fra 1936 -1989 blev turneringen spillet i København, hvor den sidenhen har været spillet i Aalborg, Middelfart, Farum, Solrød, Højbjerg, Vejle og Aarhus, før den røg til Odense i 2007.

Efter 13 succesfulde år i Odense Idrætshal flyttede turneringen i 2022 ind under det større og mere fleksible tag i Jyske Bank Arena.

Danmark er med 141 titler den nation med flest titler ved turneringen efterfulgt af Kina med 71.

Ved VICTOR DENMARK OPEN 2024 kan du se frem til meget mere end verdensklassebadminton og de største stjerner. I Jyske Bank Arena i Odense vil der nemlig også være autografskrivning, Kids Zone, konkurrencer og meget mere, som giver hele familien en god oplevelse.

Turneringens seneste danske vindere tæller: Tine Baun, Jan Ø. Jørgensen, Mathias Boe & Carsten Mogensen, Joachim Fischer & Christinna Pedersen, Anders Antonsen og Viktor Axelsen.

Besøg venligst eventhjemmesiden www.denmarkopen.dk for mere information.

I samarbejde med VICTOR (titelsponsor), HSBC (World Tour), Badminton World Federation, Odense Kommune, Destination Fyn, Visit Odense, Odense Sport & Event, Smag & Smil og TV 2 SPORT, glæder vi os til at byde jer alle velkommen til VICTOR DENMARK OPEN 2024 part of BWF World Tour fra den 15.- 20. oktober i Jyske Bank Arena.