Endnu en dansk dommer er rykket op på det højeste europæiske niveau

af | jan 28, 2025

Dommer, BEC-Certificeret, Michael Klos Glasdam

Privat foto

Michael Klos Glasdam opgraderes til BEC-Certificeret dommer hos Badminton Europe.

I efteråret 2024 under HYLO Open kunne Michael Klos Glasdam, efter en veloverstået skriftlig og praktisk eksamen, kalde sig BEC-Certificeret dommer i Badminton Europe. Dette er den højeste dommergrad, der kan opnåes i Badminton Europe.

Michael startede sin dommerkarriere tilbage i 2015, hvor han, efter i mange år selv at have spillet badminton, blev “hevet” ind i dommergerningen af en anden dommer. Han tænkte, det kunne være en god måde for Michael at fastholde en kontakt med sporten og få en masse gode oplevelser.

Denne udnævnelse markerer nok engang, det høje niveau vores danske dommere har, da vi på nuværende tidspunkt har fire BWF-dommere, to BEC-Certificerede og seks BEC-Akkrediterede dommere samt endnu flere internationale forbundsdommere.

Vil du også gerne være dommer? Klik her og læs mere om dommeruddannelsen

Tillykke til Michael med den flotte udnævnelse! Vi ønsker ham held og lykke med de kommende opgaver under VICTOR DM i Sønderborg og EM for hold i Baku.