På onsdag begynder EM for blandede hold 2025 i Baku, hvor de udtagede spillere skal kæmpe mod resten af de europæiske hold for at sikre Danmark titlen for sjette gang i træk!
Dagen efter DM var afsluttet og vinderne kåret, fløj de danske spillere og trænere til Aserbajdsjan, hvor EM for blandede hold 2025 afholdes. Dette års mesterskab afholdes i hovedstaden Baku fra d. 12.-16. februar. Her spilles gruppespillet onsdag til fredag efterfulgt af semifinalerne lørdag og finalen søndag.
Sidste gang der blev spillet EM for blandede hold var i 2023, hvor Danmark sikrede sig sin femte sejr i træk i finalen mod Frankrig, der endte 3-2. Det blev også Danmarks 14. sejr af de seneste 15 udgaver.
Desværre blive EM for blandede hold i denne omgang uden Anders Skaarup Rasmussen, der har måtte trække sig grundet en skade i armen. I stedet er Mads Vestergaard rykket af reservelisten og rejst med til Baku. Vestergaard vil både kunne indgå i herredouble og mixeddouble.
Læs også: Skadet Anders Skaarup melder afbud til EM: – Et stort tab
De danske spillere møder Spanien i den første af tre kampe i gruppespillet. Det sker onsdag morgen kl 7.00 dansk tid. De resterende lande i gruppe med Danmark er England og værtslandet Aserbajdsjan, som Danmark møder henholdsvis torsdag og fredag også kl. 7.00 dansk tid. Du kan se ugens kampprogram her.
Gruppespillets kampe, onsdag til fredag, kan du streame her.
Weekendens semifinaler og finale sendes live på TV 2 SPORT.
Danmarks trup:
- Anders Antonsen
- Rasmus Gemke
- Line Kjærsfeldt
- Line Christophersen
- Kim Astrup
- Mads Vestergaard
- Rasmus Kjær
- Frederik Søgaard
- Maiken Fruergaard
- Natasja Anthonisen
- Jesper Toft
- Amalie Magelund
- Alexandra Bøje
Reserver (rejser ikke med):
- Viktor Axelsen
- Mia Blichfeldt
- Julie Dawall
- Christine Busch
- Daniel Lundgaard