Dynamitpulje ved VM for blandede hold: Her er Danmarks Sudirman Cup-modstandere

af | mar 13, 2025

Badmintonphoto

Badmintonphoto

VM for blandede hold nærmer sig, og tidligt torsdag morgen fandt lodtrækningen sted, der skulle determinere det danske landsholds modstandere ved årets mesterskab i Xiamen. Danmark blev udtrukket til gruppespillets stærkeste gruppe, hvor Danmark i Gruppe D møder, Indonesien, Indien og England

Køb billet til EM i Horsens 

– Det bliver en svær pulje, og vi skal performe på højt niveau. Det bliver Danmark, Indonesien og Indien, der skal kæmpe om pladserne, og det bliver selvfølgelig en vanskelig opgave, men vi er ikke uden chancer, siger cheflandstræner Thomas Stavngaard. 

Danmark møder England ud over Indien og Indonesien i gruppespillets Gruppe D, når Sudirman Cup 2025 afvikles fra den 27. april til den 4. maj i Xiamen i Fujian-provinsen i Kina. En stærk gruppe med to modstandere fra øverste hylde og en solid europæisk badminton-nation – og altså en pulje, hvor det danske landshold skal spille op til deres bedste for at blive blandt de to bedste og dermed avancere til slutspillet.  

– Det er en svær lodtrækning, men samtidig synes jeg, at vi står ok til blandt andet Indien. Vi er favoritter i enkelte af kategorierne. I andre har de favoritværdigheden, mens jeg vil kalde den 50/50 særligt i herredouble. Jeg ser ikke, at der er en eneste kategori, hvor vi er chanceløse – særligt ikke mod Indien -og jeg tror på, at vi kan overraske i eksempelvis damesingle. Men vi skal virkelig performe for at slå dem, siger  Stavngaard. 

Læs også: Billetsalget til VICTOR Denmark Open 2025 er skudt i gang! 

Siden verdensmesterskaberne for blandede hold i 1989 blev stiftet under navnet Sudirman Cup, har Danmark været en af bejlerne til guld i flere omgange. Hele ni gange har de danske verdensstjerner nået semifinalerne – sidste gang i 2013. Dette års Sudirman Cup bliver det første med Thomas Stavngaard ved roret som cheflandstræner for det evigt ambitiøse danske landshold, der som altid jagter medaljer ved de store mesterskaber.  

Læs også: Danmark vinder guld for 6. gang i træk ved EM for blandede hold! 

Thomas Stavngaard går til opgaven med en klar ambition, som ikke lader sig påvirke af den svære lodtrækning. Den sportslige ambition lyder: At sikre sig et videre avancement fra gruppespillet.  

– Vi har et resultatmål, der hedder, at det er acceptabelt at gå i kvartfinalen. Det mål bliver selvfølgelig vanskeliggjort med en sådan lodtrækning. Der er ikke så meget plads til udvikling under Sudirman Cup. Dér skal vi præstere fra start af, hvis vi skal indfri vores ambitioner, fortæller cheflandstræneren.  

Vil du også gerne spille badminton? Find en klub nær dig her  

De øvrige grupper i årets Sudirman Cup ser således ud:  

Gruppe A:  

Kina 

Thailand 

Hong Kong 

Algeriet 

Gruppe B:  

Korea 

Taiwan 

Canada 

Tjekkiet 

Gruppe C: 

Japan 

Malaysia  

Frankrig  

Australien