Er du nysgerrig på ranglisten, og har du noget på hjertet?
Så kom til høringsmøde torsdag den 16. oktober kl. 17:30-19:30 og giv din mening om ranglisten til kende!
Høringsmødet foregår i Odense Congres Center lige ved siden af indgangen til VICTOR Denmark Open 2025. Du skal bare følge skiltningen fra hovedindgangen.
På det her møde bliver alle hørt. Det er en oplagt mulighed for os i Badminton Danmark og DGI Badminton for at høre, hvordan vores ranglisteregler opleves rundt omkring i landet. Og en god mulighed for dig til at høre tankerne bag eksempelvis de negative reguleringspoint, der er indført i denne sæson i de tætte kampe i ungdomsårgangene.
Du tilmelder dig via linket her – inden mandag i uge 42: https://surveys.enalyzer.com?pid=pfsidaf4
Lidt om mødet:
• Alle spørgsmål og kommentarer er velkomne – både de negative, de positive og de nysgerrige.
• Kom med input – både set fra trænerens, forældrenes, den frivilliges eller spillernes perspektiv.
• Michael Kjeldsen, der er ansvarlig for eliten i Badminton Danmarks hovedbestyrelse er mødeleder.
• Ranglistearbejdsgruppen vil være bredt repræsenteret
Om ranglisten:
• Ranglisten for ungdomsspillere er som udgangspunkt et middel – ikke et mål. Den er altså et værktøj til at sikre de mest jævnbyrdige kampe overhovedet muligt. Pointene skal derfor så nøjagtigt som muligt afspejle en spillers aktuelle niveau.
• Fra og med 2025/2026-sæsonen har Badminton Danmark og DGI Badminton genindført reguleringspoint i begge retninger i ungdomsårgangene. Denne dynamik skal sikre, at ranglisten i højere grad afspejler spillerens aktuelle niveau og udvikling.
• Alle, der dyrker konkurrencebadminton, stifter bekendtskab med ranglisten.
• BadmintonPlayer er badmintonsportens administrationssystem og er ikke til debat på dette møde.
Vi glæder os til at se dig i Odense og ikke mindst til at høre dine inputs.