Den fysisk-motoriske basistræning er et omfangsrigt område og opdeles i fem kategorier:

• Gang- og løbemønstre
• Se videoerne omkring gang- og løbemønstre her.
• Hop, spring og landing
• Se videoerne omkring hop, spring og landing her.
• Retningsskift og retningsbestemt afsæt
• Se videoerne omkring retningsskift og retningsbestemte afsæt her.
• Øje-hånd koordination
• Se videoerne omkring øje-hånd koordination her.
• Stabilitet og bevægelighed

Se videoerne omkring stabilitet og bevægelighed her.

Den fysisk-motoriske basistræning udgør i BadmINTRO (5-8 år) minimum en tredjedel af den samlede træningstid, mens den i Før puberteten (9-12 år) udgør en fjerdedel af den samlede træningstid.

Brug den fysisk-motoriske basistræning som en del af opvarmning og som et ”break” i træningen. Indlæring af nye færdigheder kræver høj grad af opmærksomhed og skal derfor ligge tidligt i træningen. Desuden har de yngste spillere ofte brug et ”break” og fornyet koncentration i løbet af træningen – hertil kan den fysisk-motoriske basistræning bruges via en leg til at give spillerne et smil på læben.

For de yngste spillere skal den fysisk-motoriske basistræning altid understøtte den tekniske træning. Fokuseres der fx på clear i tekniktræningen, er det blandt andet nærliggende at træne forskellige overhåndskast i forbindelse med den fysisk-motoriske basistræning. For de ældre spillere vælges aktiviteter til den fysisk-motoriske basistræning, der sikrer en alsidighed i bevægelsesmønstrene i løbet at den enkelte lektion.

Aktiviteterne skal altid justeres og tilpasses, så det ønskede træningsformål opnås. Via aktivitetshjulets seks elementer justeres og tilpasses aktiviteten efter spillernes niveau og det ønskede træningsformål (se aktivitetshjulet i det skriftlige materiale).

Træningsplanen skal bygges op, så alle bevægelser i de fem kategorier trænes. Hvorvidt der veksles mellem de fem kategorier i den enkelte træning, fra træning til træning eller over en længere periode er ikke så vigtigt – det vigtige er, at spillerne stimuleres alsidigt henover sæsonen og sæsonerne.

Bevægelserne i aktiviteterne skal varieres på flest mulige måder via:

• Retning – forlæns, baglæns, til siderne og skråt, evt. vertikalt og rotation omkring længdeaksen.
• Tempo – normalt, langsomt, hurtigt kontrolleren, maksimalt/hurtigst muligt samt med temposkift.
• Startposition – stående, rullende, accelererende og under opbremsning samt flyvende (efter spring).
• Tyngdepunktsplacering – mellem, højt, lavt og meget lavt.
• Takt og rytme – ved at følge musik, spejling af makker eller spillerens egen rytme.
• Bevægelsesskift – på auditivt eller visuelt signal, fx på et klap/råb eller på en bestemt bevægelse.

Der skal både vælges formelle og badmintonfunktionelle aktiviteter og alt derimellem. Albueliggende planke er en formel aktivitet, mens at jonglere med ketsjer og bold er en funktionel aktivitet. Hvornår en aktivitet er tekniktræning og fysisk-motorisk basistræning, er mindre vigtigt. Det er dog vigtigt, at træneren er bevidst om, hvorfor aktiviteten vælges.

Aktiviteterne går fra simple mod mere komplekse, i takt med spillernes niveau bliver højere. Det betyder, at der som udgangspunkt vælges simple aktiviteter til de yngre spillere, og at aktiviteternes kompleksitet stiger med alder, erfaring og niveau. Dermed ikke sagt, at de yngste spillere ikke kan lave komplekse aktiviteter, fx en fangeleg. Fokus i aktiviteten ligger bare et andet sted end udviklingen af den fysisk-motoriske basis, fokus vil i højere grad ligge på det sociale element og på at skabe motivation igennem en sjov aktivitet.

Tilpas tempoet til tempo-teknik grænsen. Tempo-teknik grænsen er forholdet mellem det tempo og den tekniske kvalitet, som bevægelserne udføres med. Når tempoet er for højt i forhold til det tekniske niveau, vil spilleren ofte kompensere med uhensigtsmæssige bevægelser, fx laver spilleren for mange små skridt fremfor få, kraftfulde skridt. Det ses ofte også, at spilleren har for højt tyngdepunkt fremfor et lavt og mere stabilt tyngdepunkt.
Overskrides tempo-teknik grænsen, skal tempoet (belastningen) sættes ned.

Instruktionen og præsentationen af aktiviteterne er altafgørende for, at spillerne forstår, hvad og hvordan de skal træne. Anvend Demonstration-Forklar-Demonstration-Træn (DFDT-metoden). Demonstrationen skal være så korrekt som mulig og fokuspunkter så få som nødvendigt.

For spillere i Før puberteten skal den fysisk-motoriske basistræning i et vist omfang kobles til den fysiske træning. Det sker ved at anvende aktiviteter og bevægelser fra den fysisk-motoriske basistræning til træning af specifikke fysiske parametre, fx kondition, spændstighed og hurtighed (se BATK for den komplette oversigt).

I al træning skal træneren holde for øje, hvad formålet er med øvelses- og aktivitetsvalgene. Aktiviteter og øvelser har selvfølgelig et primært træningsformål, men også en eller flere sekundære træningseffekter, fx sociale, taktiske og mentale.

Aktiviteterne skal vække spillernes nysgerrighed og give dem succesoplevelser. Aktiviteten skal derfor være tilpasset spillernes alder og niveau. Samtidig skal der være mulighed for at eksperimentere, at have svært ved at lære en færdighed og at gøre noget forkert – dette er alt sammen en naturlig del af læringsprocessen. Her tales dog ikke om at fejle, men om at turde!

Udvikling af den fysisk-motoriske basis sker ikke kun til badminton, men i alle aktiviteter, hvor kroppens bevægelsespotentiale udfordres. Al fysisk aktivitet tæller – lige fra at klatre i træer, at lege hjemme på vejen, at spille fodbold i frikvarteret eller at dyrke gymnastik. Forældre, trænere og andre voksne skal opfordre spillerne til at gå til andre idrætsgrene samt være fysisk aktive flere gange dagligt både igennem leg og uorganiseret idræt.