Badmintonphoto - Artikelbillede - Anders Antonsen - VICTOR - Danisa
Badmintonphoto

Barsk dansk lodtrækning til DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR

September 24, 2019 14:16 Skrevet af

De danske spillere har fået en barsk lodtrækning på hjemmebanen i Odense, når de skal forsøge at nå til tops ved DANISA DENMARK OPEN 2019 presented by VICTOR. Viktor Axelsen og Anders Antonsen står til at krydse ketchere i kvartfinalen, hvis begge danske herresingler klarer sig igennem første og anden runde, hvor modstanden er af høj kaliber.

 

Allerede i første runde bliver samtlige 15 danske DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR-spillere mødt af verdensklassemodstand til Super 750-turneringen i Odense. Det står klart efter BWF’s lodtrækning til turneringen.

Der er derfor mere end god grund til at købe billet til tirsdagens og onsdagens kampe, så de danske spillere for alvor kan mærke, at de spiller på hjemmebane.

Klik her for at sikre din billet til DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR

Anders Antonsen er lige nu det hotteste danske badmintonnavn, og aarhusianeren står til at møde vinderen fra 2017 Kidambi Srikanth i første runde. Inderen ligger nummer ti i verden, mens Antonsen ligger nummer fire.

Skulle Antonsen formå at vinde kampen, venter enten VM-semifinalemodstanderen Kantaphon Wangcharoen eller kinesiske Huang Yu Xiang i anden runde, før Viktor Axelsen eventuelt står på den anden side af nettet i kvartfinalen. Sidste år mødtes de to danskere også i Odense Idrætshal, og her løb Anders Antonsen med sejren.

Men begge danskere skal præstere på højeste niveau, før det scenarie kan udleves. For Axelsen lægger ud med verdens nummer 12 Kenta Nishimoto i sin første runde. Bestemt ikke nogen nem kamp, selv om danskeren har slået japaneren tre ud af fire gange i deres indbyrdes møder.

For Jan Ø. Jørgensen og Hans-Kristian Solberg Vittinghus venter der indonesisk modstand. Henholdsvis sjetteseedede Jonathan Christie og Tommy Sugiarto skal nedkæmpes, før de to danske herresingler kan se frem mod anden runde. Jan Ø. Jørgensen kan i en eventuel anden runde møde Rasmus Gemke, som møder Lee Cheuk Yiu i sin første runde.

Klik her for at se hele herresinglelodtrækningen til DANISA DENMARK OPEN 2019 presented by VICTOR

Barskeste modstand venter dog i damedouble. Her møder Maiken Fruergaard/Sara Thygesen de bundseede japanere Yuki Fukushima/Sayaka Hirota, som vandt VM-sølv i august.

19-årige Amalie Magelund/Freja Ravn, der leverede en imponerende præstation ved netop VM, møder ingen ringere end verdensmestrene fra 2017 Chen Qing Chen/Jia Yi Fan.

Klik her for at se hele damedoublelodtrækningen til DANISA DENMARK OPEN 2019 presented by VICTOR

De danske damesingler Mia Blichfeldt og Line Kjærsfeldt kommer også til at skulle kæmpe for sejr i deres første runde. Specielt Mia Blichfeldt, der møder Ratchanok Intanon, som vandt DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR i 2017.

Line Kjærsfeldt slog Beiwen Zhang i anden runde i sidste år. I år får hun muligheden for at gøre det i første runde, når hun møder amerikaneren, som er nummer 11 i verden.

Klik her for at se hele damesinglelodtrækningen til DANISA DENMARK OPEN 2019 presented by VICTOR

Kim Astrup/Anders Skaarup står umiddelbart med de bedste danske kort på hånden for at spille sig videre. De møder Lu/Yang fra Taiwan, som de har slået alle de tre gange, de har mødt dem.

Spændende bliver det også at se Mads Conrad/Mathias Boe, som for første gang spiller på dansk grund sammen. De møder sjetteseedede Han/Zhou, som de slog i det netop overståede China Open. Forhåbentlig kan de rutinerede danskere vinde back-to-back over den talentfulde kinesiske double.

Klik her for at se hele herredoublelodtrækningen til DANISA DENMARK OPEN 2019 presented by VICTOR

Der er dermed god grund til at sikre sin billet allerede nu til tirsdagens og onsdagens kampe i Odense Idrætshal til DANISA DENMARK OPEN 2019 presented by VICTOR. De danske spillere har brug for al den opbakning de kan få.

Danmark har desværre ikke nogen doubler kvalificeret til mixeddoublekategorien

Klik her for at se hele mixeddoublelodtrækningen til DANISA DENMARK OPEN 2019 presented by VICTOR

 

Se oversigten over de danske kampe til DANISA DENMARK OPEN 2019 presented by VICTOR her:

Herresingle:

Jan Ø. Jørgensen vs. Jonathan Christie (6)

Rasmus Gemke vs. Lee Cheuk Yiu

Hans-Kristian Solberg Vittinghus vs. Tommy Sugiarto

Viktor Axelsen (7) vs. Kenta Nishimoto

Anders Antonsen (4) vs. Kidambi Srikanth

 

Damesingle:

Line Kjærsfeldt vs. Beiwen Zhang

Mia Blichfeldt vs. Ratchanok Intanon (6)

 

Herredouble:

Mathias Boe/Mads Conrad vs. Han Cheng Kai/Zhou Hao Dong (6)

Kim Astrup/Anders Skaarup (8) vs. Lu Ching Yao/Yang Po Han

 

Damedouble:

Maiken Fruergaard/Sara Thygesen vs. Yuki Fukushima/Sayaka Hirota (2)

Amalie Magelund/Freja Ravn vs. Chen Qing Chen/Jia Yi Fan (4)

 

Sammen med vores sponsorer, DANISA (titelsponsor), HSBC (World Tour-sponsor), VICTOR, Grundfos, Mille Food, Destination Fyn and Holstebro Rejsecenter og vores samarbejdspartnere BWF, Total, Odense Kommune, Visit Odense, Scandic, Midtfyns Bryghus og TV 2 SPORT glæder vi os til at byde jer velkommen til DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR fra den 15.-20. oktober i Odense Idrætshal.

 



Tags: ,
Kategori: , , ,