U11

Fra sæson 26/27 afvikles alle U11-turneringer ud fra disse retningslinjer:

• Gælder for alle rækker i U11.
• Der spilles bedst af tre sæt til 15 points. Sættet vindes med minimum 2 overskydende point – max 21 point som i U9. Læs mere om det nye 3×15-pointsystem her.
• Alle spillere skal have 4-6 kampe.
• Swiss Ladder er et oplagt turneringsformat ved mere end 6 spillere særligt for C-D rækken. For A-B rækken er turneringsformatet valgfrit, så længe hver spiller er sikret 4-6 singlekampe.
• Det er muligt for U11 spillere at tilmelde sig i U13 rækken.

Den fælles arbejdsgruppe for ungdomsholdturnering er ved at se på potientielle ændringer for U11-holdturnering.

Mere info vil følge senere.

 

Skal du afvikle en U11-turnering? Der vil snart komme en guide til, hvordan du gør.

Imellemtiden kan du se eller gense webinaret om de nye konkurrenceformer for U11 og info til turneringsarrangører, optaget den 17.06.2026.

Webinaret blev afholdt af Peter Nedergaard, Jan Tranholm og Arne Topholt.

 

Webinar: Info om de nye konkurrenceformer for U11

Webinar: Info til turneringsarrangører

Webinar: Q&A

 

Bliv desuden klogere på Swiss Ladder-systemet her (og send gerne dokumentet videre til U11-forældrene i netop din klub):

Sådan fungerer Swiss Ladder-systemet

 

Arbejdsgruppen for nye konkurrenceformer for U11 er: Jan Tranholm (DGI, Bredde & Udvikling), Lars Uhre (Badminton Danmark, Talent & Elite og Konkurrence), Brian Moesgaard (Badminton Danmark, Event & IT), Michael Kjeldsen (medlem af Badminton Danmarks hovedbestyrelse) og Peter Nedergaard (Badminton Danmark, Talent & Elite).

Specifikke spørgsmål om tilmelding, turneringsafvikling og rangliste rettes til Konkurrenceafdelingen på faq@badminton.dk

Generelle spørgsmål rettes til projektleder Peter Nedergaard på pene@badminton.dk.

Den nye næthøjde for U9 og U11 bliver på 145 cm. I videoen her viser Peter Nedergaard fra Badminton Danmark et par tips til, hvordan du kan sænke nettet til den rette nethøjde.

NB. Vær opmærksom på, at vidoen er lavet i forbindelse med den tidligere nethøje for U9 på 135 cm. En ny video for en nethøjde på 145 cm kommer snarrest.

 

Vores venner fra Køge Badminton Klub har desuden fundet en anden, god måde at indstille nettet på. Du kan se den på billederne herunder:

Sådan så det ud, efter de nye spilformer sidste år blev indtroduceret i U9-rækkerne. 

 

 

Når DGI Badminton og Badminton Danmark ændrer på noget, som mange børn, forældre, trænere og ledere har et nært forhold til, vil der altid være spørgsmål og bekymringer. Derfor har vi samlet svar på nogle af de spørgsmål, vi oftest møder om de nye regler.

 

Hvilket problem forsøger vi at løse?

Vores ambition med de nye konkurrenceformer er at skabe endnu bedre badmintonoplevelser for de yngste spillere. Vi oplever, at badminton på de nuværende baner ofte kommer til at handle meget om, hvem der kan slå bolden længst. Med de nye rammer ønsker vi i højere grad at sætte fokus på tekniske færdigheder, variation i spillet og gode boldudvekslinger.

I forhold til turneringer har vi desværre for ofte set, at børnene har spillet for få kampe, og at en del af kampene ikke er jævnbyrdige. Det håber vi at rette op på med de nye turneringsformer. Forhåbentlig betyder de nye turneringsformer også, at der bliver meget længere mellem de FOR lange dage. Det giver forhåbentlig også flere turneringsaktive børn.

I sidste ende handler det om at give børnene en stærkere tilknytning til sporten. Det håber – og tror – vi på, at de ny spil- og konkurrenceformer kan være med til at skabe.

 

Hvilket grundlag bygger beslutningen på?

Arbejdet med de nye konkurrenceformer begyndte i 2023 og har involveret både analyser, testforløb og dialog med mennesker fra badmintonmiljøet.

Grundlaget omfatter blandt andet:

• Kvantitative analyser af antal boldberøringer
• Videoanalyser af spillet
• Dialog med klubber, trænere og turneringsarrangører
• Erfaringer fra implementeringen af de nye U9-regler
• Dialog med forældre og talentklubber

DGI Badminton og Badminton Danmark har arbejdet med anbefalingerne gennem en længere periode, før de blev behandlet politisk og vedtaget.

Helt konkret startede vi allerede i foråret 2024 med at tælle antallet af boldberøringer for de allermindste. Med udgangspunkt i de tal lavede vi i 2025 en kvalitativ analyse, som vi så senere på året sammenholdt med de data, vi havde indsamlet i kølvandet på U9-ændringerne. Fra og med vinteren 2025 har der været løbende dialog med en række klubber om U11-rækken, og til LMU i januar testede vi så nethøjden på 145 cm. Så vi synes selv, at vi har været grundige. Og faktisk også en smule konservative med nethøjden, for så vi udelukkende rent fysiologisk på det, burde nethøjden faktisk være endnu lavere. Gennemsnitshøjde for en 10-årig er 138 cm. Det er 80% af en voksen. Og det svarer egentlig til en nethøjde på 124 cm for U11.

 

Kan I offentliggøre de analyser og datamålinger, I henviser til, så klubberne selv kan vurdere grundlaget?

Vi har offentliggjort de tal, der er direkte målbare – eksempelvis antallet af boldberøringer i U9-rækken før og efter ændringerne. De ligger på vores hjemmeside. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at tilvænning er supervigtigt! Vi så for eksempel et fald i antallet af boldberøringer i U9-rækken umiddelbart efter, at vi havde indført ændringerne – men efter nogle måneder så vi, at antallet af boldberøringer steg, som vi også havde håbet på. Så tilvænningen er meget vigtig, og vi må ikke konkludere på ændringer, før vi for alvor har set effekterne af dem.

Vi tager også meget gerne en snak om de overvejelser, der ikke er direkte målbare. En del af dem bygger jo på logik og faglighed. Hvornår har en boldberøring eksempelvis kvalitet? Så prik os endelig på skulderen, næste gang du ser os i hallen. Vi tager meget gerne en snak med dig om ændringerne.

 

Hvordan skal lavere net og kortere bane give bedre udvikling?

DGI Badminton og Badminton Danmark tror på, at bane og net bør passe bedre til børnenes størrelse og fysiske forudsætninger.

Når banen tilpasses børnene, bliver det lettere at udvikle flere tekniske færdigheder og bruge flere forskellige slagtyper. Målet er, at spillet i mindre grad handler om fysisk styrke og i højere grad om teknik, variation og spilforståelse.

Vi ønsker samtidig, at børnene tidligere får mulighed for at arbejde med de færdigheder, som senere bliver afgørende i ungdoms- og seniorbadminton.

 

Hvordan vil I måle, om I lykkes?

Det vil vi blandt andet på optælling af boldberøringer. Og så håber vi at få ressourcer til at kunne gennemføre en brugerundersøgelse både blandt børn og forældre.

Medlemstallet og antallet af turneringsaktive vil også være pejlemærker for os, men vi kan desværre ikke sige, om en stigning eller et fald kan kobles direkte sammen med de ændringer, vi nu indfører. Der kan jo være mange faktorer bag eksempelvis en medlemsstigning eller et fald. Men igen: Det vil være et pejlemærke for os på samme måde som antallet af turneringsaktive.

 

Hvad viser erfaringerne fra U9?

Erfaringerne fra U9 har været en vigtig del af arbejdet.

Her har vi blandt andet set:

• Kortere tid i hallen – på den positive måde
• Flere kampe
• Flere boldberøringer
• Positive tilbagemeldinger fra mange turneringsarrangører og forældre

Vi har også erfaret, at nye spilleformer kræver tilvænning. Derfor er det vigtigt at se på udviklingen over tid og ikke kun på de første erfaringer.

 

Hvad med de dygtigste U11-spillere?

Vi ser først og fremmest U9- og U11-spillere som børn – ikke som talenter eller breddeudøvere. Vores mål er at skabe gode børnemiljøer, hvor børn udvikler sig, oplever glæde ved badminton og får lyst til at fortsætte i sporten.

Vi tror på, at de nye konkurrenceformer understøtter udviklingen af tekniske færdigheder hos alle børn – også de mest øvede spillere.

Et sænket net giver bedre muligheder for variationer fra baglinjen – også at skyde nedad. Det betyder samtidig, at der automatisk kommer flere opsamlinger, og at spillerne derfor bliver bedre både offensivt og defensivt. Vi skal væk fra, at det kun handler om at kunne skyde langt. Derfor tror vi på, at ændringerne også vil være til gavn for de dygtigste U11-spillere.

Samtidig viser forskning på området, at egentlig talentidentifikation først giver mening senere i ungdomsårene. Derfor handler ændringerne ikke om talentudvikling, men om at skabe de bedst mulige rammer for læring og udvikling blandt børn.

Og så er der fri tilmelding i U13-rækken. Her må de dygtigste U11-spillere altså gerne deltage, hvis de ønsker det.

 

Er der taget højde for de praktiske udfordringer ved turneringer?

Ja.

I arbejdet med de nye konkurrenceformer har vi haft løbende dialog med turneringsarrangører og personer med stor erfaring inden for turneringsplanlægning.

Vi er opmærksomme på, at ændringerne kan give udfordringer ved enkelte turneringer, men vores vurdering er, at fordelene ved de nye konkurrenceformer opvejer de praktiske udfordringer.

Samtidig fortsætter vi med at understøtte arrangørerne gennem webinarer, vejledninger, hotline og løbende dialog og evaluering.

 

Hvordan skal klubberne håndtere træningen?

Vi ser ikke nødvendigvis træning og konkurrence som to ting, der altid skal foregå under præcis de samme betingelser.

Mange trænere tilpasser allerede i dag øvelser, banestørrelser og nethøjder efter spillernes alder og niveau og afhængigt af formålet med den pågældende træning. Det kan være småspil, teknisk træning og så videre. En ikke så høj U13-spiller tager ikke skade af at spille på et net, der er lavere end normalt.

Vi ser faktisk allerede i dag, at de dygtigste U13- og U15-spillere en gang imellem træner uden net, fordi det i den alder handler meget om at lære teknikkerne og have fokus på selve udførslen. De lærer simpelthen den rigtige teknik – og en teknik, der vel at mærke passer til banen og nethøjden, når de selv vokser.

Men også i træningssituationer kommer det selvfølgelig til at kræve noget tilvænning, og derfor kommer de nye konkurrenceformer også til at indgå i vores træneruddannelser, klubbesøg og vejledningsmaterialer, så klubberne får inspiration til, hvordan reglerne og rammerne kan tænkes ind i hverdagen.

 

Hvorfor indfører vi de nye konkurrenceformer allerede fra sæson 2026/27?

Det spørgsmål har vi også stillet os selv undervejs.

I arbejdsgruppen har vi drøftet flere forskellige modeller – lige fra at gennemføre alle ændringer på én gang til en model, hvor én årgang fulgte de nye regler gennem flere sæsoner.

Vi er landet på en U9- og U11-implementering over to år, fordi vi vurderer, at det samlet set giver de færreste udfordringer for både spillere og turneringsarrangører.

Hvis vi havde udskudt ændringerne til sæson 2027/28, ville årgang 2017 som andetårs U11-spillere først have spillet på en større bane for derefter at skulle skifte tilbage til en mindre bane. Det mener vi ikke ville være en god løsning.

Vi har også overvejet at opdele U11 i to årgange, så ændringerne kun ville gælde de yngste spillere. Den model vurderede vi dog ikke var realistisk, fordi der ganske enkelt ikke er nok spillere til at skabe gode turneringer.

Samtidig bygger beslutningen på de erfaringer, vi allerede har gjort os med U9. Langt de fleste turneringsarrangører afvikler både U9- og U11-turneringer, og derfor vurderer vi, at overgangen bliver overskuelig. Faktisk er det kun omkring 15-20 klubber, der skal lære den nye turneringsform fra bunden, mod cirka 110 klubber da U9 blev indført.

Vi ved godt, at forandringer altid vil skabe debat, og at ikke alle vil være enige i beslutningen. Men vores vurdering er, at fordelene ved at gennemføre de nye konkurrenceformer nu er større end ulemperne. Samtidig fortsætter vi med at støtte klubber og turneringsarrangører gennem webinarer, hotline, vejledninger og løbende dialog, så overgangen bliver så god som muligt.

 

 

Hvorfor skal alle U11-spillere spille efter samme model?

Det skal de, fordi vi gerne vil undgå forvirring for både børnene og forældrene, når spillerne rykker op gennem rækkerne.

Og så fordi vi som nævnt tror på, at alle U11 spillere uanset niveau – også de bedste U11-spillere – vil få gavn af ændringerne.

 

Hvad er det overordnede mål?

Hvis vi skal koge ambitionen ned til én sætning, er den enkel:

Vi ønsker, at flere børn får lyst til at spille badminton – og bliver ved med det.

Vi tror på, at baner og net, der passer bedre til børnenes størrelse og flere boldberøringer med kvalitet kan være med til at skabe endnu bedre oplevelser for de yngste spillere. Det samme gælder i forhold til det nye turneringsformat, der gerne skulle give flere og mere ligeværdige kampe.

Målet er ikke at ændre badminton for ændringens skyld.

Målet er at give børnene de bedste muligheder for at opleve glæde, udvikling, fællesskab og lyst til mere badminton.