Klub - medlem - fællesskab - glæde- medlemmer - blandet - bredde - mand - kvinde - herre - dame - kvinde - photoshoot - Emil Lyders
Badminton Danmark

Nye justeringer på ranglisten

October 1, 2019 18:04 Skrevet af

I dag foretages der justeringer på ranglisten, som alle skal være opmærksomme på, da vi har spillet os igennem det første kvartal af sæsonen. Alle vil kunne se de aktuelle justeringerne senest i ranglisten på onsdag i uge 40, 2019.

 

Herunder er kort beskrevet de ændringer, der har betydning for enkelte spillere. Tjek på ranglisten om du er berørt af justeringerne.

 

Justering 1:

Det er besluttet i den fælles DGI og Badminton Danmark arbejdsgruppe for ranglisten, at der laves en mindre justering af U13-intervalskemaet, så U13 M laves om således, at nr. 1-40 er U13 M i både piger og drenge.

 

Herved er der følgende rettelser for U13-rækken pr. 1 sæsonkvartal (pr. 1. oktober 2019).

  • U13 M-A piger justeres til nr. 41-1625.
  • U13 M-A drenge justeres til nr. 41-1875.
  • U13 A piger justeres til 1624-1351.
  • U13 A drenge justeres til 1874-1451.

Der er tale om en mindre justering, hvorved vi bedre kan styre antallet af spillere løbende i U13 M-rækken.

Vi påtænker fra 1. januar at indføre et fast antal U13 M-A-spillere, så den øverste række i U13 bliver mere låst til et fast antal spillere. Det aktuelle antal er dog først noget, der skal besluttes på næste møde i arbejdsgruppen for Ranglisten.

 

Justering 2:

Vi har gennemgået første kvartals ungdomsturneringsresultater, og der er nogle spillere som skiller sig ud. Disse spillere har vi justeret i point med en administrativ genplacering, som træder i kraft til weekendens turneringer.

  • Det handler om spillere som har spillet i en række over deres egen placering på ranglisten og har vundet en kategori. Disse spillere vil blive administrativt genplaceret i den aktuelle række.
  • Det handler ligeledes om spillere, der ligger i en buffer zone og har vundet en kategori i en række med det højeste bogstav. Disse spillere vil blive administrativt genplaceret i den aktuelle række.


Tags: ,
Kategori: , ,