
Billedtekst
Efter lynudsolgt sættes flere Thomas & Uber Cup-weekendpartout-billetter til salg
November 11, 2019 16:05Da billetsalget til Thomas & Uber Cup begyndte 1. november, blev samtlige weekendpartout-billetter (fredag-søndag) til Thomas & Uber Cup 2020 solgt indenfor få timer. Den store efterspørgsel har sat os på arbejde for at skabe flere pladser til weekendpartout-billetter, og derfor er det med glæde, at vi nu kan tilbyde weekendpartout-billetter i et nyåbnet afsnit i Ceres Park og Arena.
Semifinalerne samt finalerne til Thomas & Uber Cup 2020 kan forhåbentlig få deltagelse af Danmark, og hvis vi kigger på interessen i billetsalget, ser det ud til, at de rød-hvide får kanon opbakning af hjemmepublikummet.
For allerede få timer efter billetsalget åbnede den 1. november, blev weekendpartout-billetterne revet ned fra de digitale hylder på Ticketmaster.dk.
Læs også: Rift om finaledagene: Weekendpartout til Thomas & Uber Cup udsolgt med lynhast
Nu kan vi heldigvis tilbyde flere weekendpartout-billetter til dem, som ikke nåede at skaffe sig billetterne i første omgang.
Der er nemlig åbnet op for den øvre tribune bag de nuværende partout- og weekendpartout-billetter, som bliver omdannet til weekendpartout-billetter, og du kan købe billetterne via linket nedenfor.
Skulle weekendpartout-billterne blive hurtigt udsolgt igen, er der stadig ledige enkeltbilletter til henholdsvis fredag, lørdag og søndag, og tilsvarende er det endnu muligt at købe partout-billetter, som gælder alle ni mesterskabsdage.
Klik her for at få overblik over alle billettyper og billetter til Thomas & Uber Cup 2020
Du kan læse meget mere om Thomas & Uber Cup 2020 i Aarhus på eventens hjemmeside, denmark2020.dk.
Tags: billetsalg, Thomas & Uber Cup, Thomas Cup, Uber Cup, VM
Kategori: Elite, Forside, Landshold, Medalje, Nyheder