Hjælp os med at skabe et endnu bedre badminton.dk

December 5, 2019 07:50 Skrevet af

Vil du hjælpe os med udvikle badminton.dk og få mulighed for at influere videreudviklingen af vores hjemmeside? Så brug tre minutter på at besvare et spørgeskema omhandlende hjemmesiden badminton.dk. Har du flere idéforslag, kan du også være med i vores fokusgruppe senere i december.

 

I sommeren 2019 lancerede Badminton Danmark ny hjemmeside med målet om at skabe Danmarks bedste forbundshjemmeside. Arbejdet er langt fra slut. Vi knokler stadigvæk på at gøre det så nemt som muligt for vores digitale gæster at benytte forbundets hjemmeside, og til det har vi brug for din hjælp som bruger af badminton.dk.

Vi vil rigtig gerne høre om dine oplevelser med hjemmesiden, da det utvivlsomt vil give os de bedste forudsætninger for at skræddersy siden efter vores brugeres behov.

Din mening er med andre ord virkelig vigtig for os, og vi håber, at du vil tage dig et par minutter til at besvare spørgeskemaet om hjemmesiden, som du tilgår via dette link:

Link til spørgeskema – klik her

 

Vi søger i øvrigt også deltagere til en fokusgruppe omhandlende www.badminton.dk, der afholdes mandag den 16. december kl. 17.00 i Brøndby.

Kontakt kommunikations- og pressechef Jonas Rasmussen på jkra@badminton.dk eller kommunikations- og pressemedarbejder Lasse Hansen på lkha@badminton.dk ved interesse eller spørgsmål.

Vi sætter pris på al den feedback, du har at give. På forhånd tak for hjælpen.



Tags: , ,
Kategori: ,