Lodtrækning - Danmark - Badmintonphoto - Thomas & Uber Cup
Badmintonphoto

Thomas & Uber Cup-lodtrækningen i Aarhus Rådhus aflyses

March 12, 2020 13:37 Skrevet af

Da Aarhus Kommune på baggrund af myndighedernes opfordringer har lukket alle offentlige institutioner, er Badminton Danmarks afholdelse af Thomas & Uber Cup-lodtrækningen aflyst.

 

Onsdag den 18. marts skulle Badminton Danmark i samarbejde med BWF og Aarhus Kommune have afholdt den første officielle Thomas & Uber Cup-lodtrækning på dansk grund nogensinde. Det er nu aflyst.

Aflysningen kommer som konsekvens af de danske myndigheders opfordringer til at lukke alle offentlige institutioner. En opfordring som Aarhus Kommune og Badminton Danmark bakker op om.

– Vi er selvfølgelig rigtig ærgerlige over, at vi ikke kommer til at afholde denne historiske begivenhed, men der skal heller ikke herske tvivl om, at vi naturligvis bakker myndighedernes anbefalinger op og understøtter det ansvarsbevidste samfundssind, siger Badminton Danmarks direktør, Bo Jensen.

Klik her for at læse Badminton Danmarks anbefalinger omkring badmintonsporten i Danmark

Det skal pointeres, at lodtrækningen stadig vil finde sted, så grupperne til verdensmesterskaberne for herre- og damelandshold kan fastlægges. Men det bliver under andre omstændigheder og formentlig i BWF’s hovedkontor i Kuala Lumpur, Malaysia. Om lodtrækningen fortsat vil finde sted onsdag den 18. marts, er endnu uvist.

Vi vil informere om omstændighederne lige så snart, vi kender dem.

Badminton Danmark, BWF og Aarhus Kommune fortsætter forberedelserne til selve Thomas & Uber Cup som planlagt.



Tags: , ,
Kategori: , , , ,