Inspiration - Artikelbillede - sko - bold - fjerbold - udvikling
Emil Lyders, Badminton Danmark

Bliv klar til badmintontræningen når indendørsfaciliteterne åbner op igen

May 12, 2020 16:10 Skrevet af

Badminton Danmark bringer her anbefalinger og retningslinjer til indendørs badmintontræning. Det gør vi, så din klub eller forening kan blive klar til at tilbyde gode sundhedsmæssige forhold, når indendørsfaciliteterne på et tidspunkt åbner op, og vi igen kan spille badminton indendørs.

 

Badminton Danmark er klar over, at indendørs idrætsfaciliteter stadig er lukket, og derfor er badminton naturligvis også lukket ned – foreløbig indtil 11. maj. Men vi vil meget gerne være på forkant i forhold til en genåbning, hvornår den end må komme.

Derfor vil vi gerne forsøge at vejlede alle badmintonklubber til en eventuel kommende dialog med lokale myndigheder om en forsigtig, sundhedsfaglig og ansvarlig genåbning af de idrætsfaciliteter, som er nødvendige for, at der kan trænes og spilles badminton.

Vi anbefaler klubberne at følge og tilpasse anbefalingerne til de gældende lokale forhold.

Klik her for at se Badminton Danmarks anbefalinger, som bør bruges, når indendørsfaciliteterne åbner igen

Anbefalingerne bliver naturligvis løbende opdateret i takt med, at regeringen og sundhedsmyndighederne opdaterer deres anbefalinger.

Hvornår badmintonsporten er tilbage i mere normale tilstande er både usikkert og svært at forudsige præcist, men i Badminton Danmark arbejder vi ihærdigt for, at også badmintonsporten så småt kan komme i gang igen med sine aktiviteter på en sundhedsmæssig ansvarlig måde hurtigst muligt.

Læs Badminton Danmarks og DGI Badmintons anbefalinger om udendørs badmintontræning her

Du kan også klikke her for at læse om coronavirussens indvirkning på badmintonsporten generelt i Danmark



Tags: , ,
Kategori: , , ,