Badminton Danmark er nu klar til at offentliggøre sin nye talentudviklingsstrategi i sin fulde form. Talentudviklingsstrategien for 2020-2024 skal være med til at bevare Danmarks position som en af verdens førende badmintonnationer via nye måder at anskue talentudvikling, fortæller Badminton Danmarks elite- og sportschef, Jens Meibom, i vores produktioner, som giver dig et indblik bagom den nye talentudviklingsstrategi.
Nu er vi endelig klar til at præsentere Badminton Danmarks Talentudviklingsstrategi 2020-2024, hvilket vi nu gør i forbindelse med RSL UDM i weekenden.
Det gør vi gennem flere forskellige produktioner på vores forskellige platforme, så du kan få et 360 graders indblik i tankerne bag strategien fra personerne, som har udviklet og udformet talentudviklingsstrategien.
Klik her for at læse selve talentudviklingsstrategien
En af måderne du kan få et større indblik i Badminton Danmarks Talentudviklingsstrategi 2020-2024 er ved at se vores præsentationsvideoer af de enkelte punkter i strategien på vores Youtube-kanal. Vi har lagt den første video ind i toppen af denne artikel, hvor vores elite- og sportschef Jens Meibom giver en introduktion til strategien. Vi vil løbende lægge flere videoer på vores Youtube-kanal og hjemmeside, som uddyber punkterne i den nye strategi.
Du kan også tage talentudviklingsstrategien med på farten, da vores podcastvært Sebastian Theodoridis Lundsgaard også har fået Jens Meibom til at gennemgå strategien i Badminton Danmark Podcast.
Lyt til ”Ny talentudviklingsstrategi skal fastholde Danmark som en af verdens førende badmintonnationer” på Badminton Danmark Podcasts profil lige her, eller klik på linksne nedenfor for at høre podcasten, der hvor du lytter til podcasts.
Spotify
iTunes
Google Play
Libsyn
Rigtig god fornøjelse.