Badmintonligaen - Lars Møller - Ligafinalen - Badmintonligaen - Guldkampen - Frederiksberg Hallerne - Tilskuere - Publikum - Oplevelse - Fællesskab - RSL - Fans
Lars Møller, Badminton Danmark

Vær nidkære: Opfordring til eliteklubber om større arrangementer

September 11, 2020 10:53 Skrevet af

Direktør i DIF, Morten Mølholm, opfordrer i et brev forbund og klubber til at være ekstraordinært nidkære omkring de gældende retningslinjer i lyset af Covid-19, når de lukker flere tilskuere ind til større idrætsbegivenheder. – Vigtigt ikke alene for egen idræt, men for hele idrætsfamilien, lyder det i brevet.

– Vær ekstrem nidkær i forhold til de retningslinjer, som gælder på jeres felt, når I nu lukker flere tilskuere ind til større idrætsbegivenheder. Følg retningslinjerne 100 procent – også selvom de er besværlige, ressourcekrævende og nogle gange svære at forstå.

Sådan lyder hovedbudskabet fra direktør i DIF, Morten Mølholm, i et brev til idrætsforbund og -klubber i Danmark.

Badminton Danmark bakker op om opfordringerne og budskabet fra DIF-direktøren, der blandt andet går på, at smitte konstateret ved en idrætsbegivenhed med mange tilskuere, hvor retningslinjer og procedurer ikke er fulgt til punkt og prikke, kan få fatale konsekvenser for aftalen for udvidelsen af superligamodellen, der blev indgået i sidste uge.

Det gælder ikke alene for egen idræt, men for hele idrætsfamilien, som kan risikere at miste muligheden for at lukke flere tilskuere ind, hvis bare der trædes ved siden af bare en enkelt gang.

Mølholm understreger ikke desto mindre i brevet, at det ansvar og samfundssind, som forbund og klubber hidtil har udvist under coronakrisen, er en af årsagerne til, at idrætten er blevet vist stor tillid, samt at han er overbevist om, at idrætten kan løfte opgaven med at administrere flere tilskuere.



Tags: , , , ,
Kategori: , ,