Under DANISA DENMARK OPEN 2020 presented by VICTOR samarbejder Badminton Danmark med Odense-laboratoriet Amplexa Genetics om at teste for COVID-19.

 

DANISA DENMARK OPEN 2020 presented by VICTOR er den første internationale badmintonturnering på topniveau siden marts, og det er en faktor, som afstedkommer stort ansvar.

Det ansvar søger Badminton Danmark at imødekomme og tage på skuldrene for at nedsætte risikoen for smittespredningen af COVID-19 til DANISA DENMARK OPEN 2020 presented by VICTOR.

Til det formål samarbejder Badminton Danmark med det Odense-lokale genetiske laboratorie Amplexa Genetics om gennemførslen af en omfattende teststrategi i forbindelse med eventen.

Amplexa Genetics varetager testningen af spillere, officials m.fl. før og under eventen i Odense og understøtter en hurtig respons samt en nedsat risiko for smittespredning.

Læs også: Endelig topbadminton på programmet igen: – Den skal have fuld skrald