Grundet de nye Covid-19-retningslinjer og øgede restriktioner i og omkring hovedstadsområdet, der træder i kraft i næste uge, er det blevet besluttet at udskyde Danish Junior Cup 2020, som ellers var sat til at blive spillet i Hvidovre og Gentofte d. 18.-20. december.
Hvidovre og Gentofte skulle have være værter for årets europæiske ungdomsturnering for U17- og U19-spillere, Danish Junior Cup. Men grundet de nye Covid-19 restriktioner i både Hvidovre og Gentofte kommune, er det ikke længere muligt at afvikle turneringen indenfor de gældende retningslinjer.
Danish Junior Cup skulle være afholdt den 18.-20. december, og indenfor den korte frist har det ikke været muligt at finde en alternativ løsning, som sikrede, at de to turneringer kunne afvikles.
Badminton Danmark er nu i dialog med Badminton Europe om at afvikle de to turneringer i forsommeren 2021 i stedet. Dette er endnu ikke afklaret, og Badminton Danmark vil udsende en nyhed, når der foreligger en endelig afklaring.
Tilmeldte spillere får eller har fået direkte besked om udskydelsen.
Skulle der være yderligere spørgsmål, anbefaler vi, at der sendes en mail til event@badminton.dk.