Børnehjælpsdagen – Artikelbillede – Lillebror Lotteri

Hjælp din klub og anbragte børn og unge i Danmark og få en økonomisk gevinst

February 11, 2021 09:29 Skrevet af

Nu kan du støtte din klub og anbragte børn og unge i Danmark. Det kan du gøre ved at sælge skrabelodder fra Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri 2021. Her kan klubben tjene op til 15 kroner pr. solgte lod og samtidig bidrage til en god sag i den hårde tid, vi befinder os i.

 

I år slår Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri rekord. For i 2021 kan din klub tjene helt op til 15 kr. pr. solgt lod (uanset antal solgte lodder). Det er vores højeste salgsprovenu til dato. Det kræver dog, at klubben tilmelder sig som sælgere senest den 24. februar (Early Bird). Så deadline er lige om hjørnet.

Ved tilmelding efter den 24. februar er salgsprovisionen differentieret: 14 eller 12 kr. pr. solgt lod. Alt efter om klubben sælger alle bestilte lodder eller har returlodder. Et lod sælges for 30 kr.

Vi ved, at I i foreningerne og klubberne har mærket corona-nedlukningerne meget – også økonomisk. Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri håber derfor, at et højere salgsprovenu vil kunne hjælpe på bundlinjen.

Overskuddet fra lodsalget går til Børnehjælpsdagens arbejde for anbragte og udsatte børn og unge i Danmark. Klubbens medlemmer er på den måde med til at gøre en stor forskel – både for deres klub og for anbragte børn og unge i Danmark.

I 2020 var 183 klubber med til at sælge Lillebrorlodderne, og de tjente i alt 656.680 kroner til klubberne.

Klik her for allerede nu at bestille lodderne, som må sælges i perioden 27. februar til 4. juli 2021

Det er gratis at tilmelde sig som sælger, og vi sender lodderne uden beregning.

Læs mere om Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri her



Tags: , ,
Kategori: , , ,