Træner - bredde - amatør - klub - for klubber - Emil Lyders - børn - mandlig træner - mand
Emil Lyders, Badminton Danmark

Kom med på holdet – Bliv idrætskonsulent for badminton

June 7, 2021 15:10 Skrevet af

Vil du være med til at styrke foreningsarbejdet i badminton i DGI Midt- og Vestsjælland? Brænder du for at opbygge og udvikle relationer? Er du dygtig til at styre udviklingsprocesser med frivillige foreningsledere? Så er du måske den helt rigtige til jobbet. Se mere her.

 

Klik her for at søge jobbet som idrætskonsulent for badminton i DGI Midt- og Vestsjælland

Jobbet i overskrifter:

Arbejdsopgaven:
Du skal primært løfte kontakten til og dialogen med badmintonforeningerne i DGI Midt- og Vestsjælland. For nogle foreninger kan det betyde større eller mindre foreningsudviklingsforløb. For andre foreninger kan det betyde mere målrettede indsatser eller dialog og sparring om den daglige drift med udgangspunkt i foreningens behov.

Vi forventer, at du:
Har interesse for og erfaring med badminton
Har erfaring eksempelvis som træner, bestyrelsesmedlem eller fra andet frivilligt foreningsarbejde
Er i stand til selv at drive dine egne opgaver
Er indstillet på møder med badmintonforeninger – også uden for normal arbejdstid og er fleksibel omkring dine arbejdstider
Møder foreninger og øvrige samarbejdspartnere i øjenhøjde
Er troværdig og loyal over for de beslutninger, der træffes
Har forståelse for sammenhænge mellem de politiske led, folkevalgte og ansatte på alle niveauer i DGI

Dine faglige og personlige kompetencer er blandt andre:
Relevant uddannelsesbaggrund
Har erfaring med procesledelse
Du arbejder struktureret og kan se helheder, sammenhænge og synergieffekter
Er åben og har let ved at skabe nye relationer og netværk
Er god til at samarbejde og formår at engagere og skabe ejerskab hos frivillige foreningsledere

DGI Midt- og Vestsjælland tilbyder:
Et job i en organisation i stadig forandring og en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere er aktive i at skabe høj trivsel gennem et sammenhængende stærkt fagligt miljø
Et job med ansvar for og stor indflydelse på egne opgaver indenfor de aftalte rammer
Et nærværende og udviklende kollegialt miljø blandt ca. 45 medarbejdere med et godt sammenhold både i og udenfor arbejdstiden
En times betalt medarbejdermotion hver uge sammen med kollegaerne

Visionen:
DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Det gør de, fordi de tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet.

Arbejdssted:
DGI Midt- og Vestsjællands kontor, Helligkorsvej 3, 4000 Roskilde.

Arbejdstiden er 10,5 timer ugentligt. Du skal være indstillet på, at arbejdstiden for størsteparten vil falde om aftenen og evt. i weekenden.

Løn:
Løn efter kvalifikationer.
Angiv venligst lønforventninger til stillingen i ansøgningen.

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er mandag den 21. juni 2021 kl. 12. Ansættelsessamtaler forventes af afholdes tirsdag den 29. juni 2021.

Det praktiske:
Du er velkommen til at kontakte Kasper Pedersen Idrætskonsulent, badminton Tlf.: 79404670 eller Anne Juel Rasmussen, afdelingsleder Tlf.: 40220132 for flere oplysninger om stillingen.



Tags:
Kategori: , ,